Udsigten til CO2-afgift bekymrer landmand, mejeri og borgmester

En grøn skat til landbrugserhvervet vil sætte gang i en negativ sneboldeffekt, som ikke bare vil koste dyrt hos landmændene. Sønderjysk borgmester forudser færre beskæftigede i fødevareklyngen med indførelsen af CO2-afgift.

Udsigten til en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer giver fælles bekymring hos den sønderjyske landmand Bo Langhede, hos Arlas mejeri i Kruså og på borgmesterkontoret på rådhuset i Aabenraa.

Bo Langhede, der sammen med sin hustru, Jette, driver en mælkeproduktion med 370 jerseykøer og 350 hektarer i Varnæs sydøst for Aabenraa, har i en årrække arbejdet på at reducere sit klimaaftryk. Med Arlas bæredygtighedsmodel og Klimatjek har han nu en række værktøjer, som kan bidrage til et lavere klimaaftryk på sin bedrift.

- Arlas bæredygtighedsmodel er datadrevet og baseret på virkelige tiltag, som her og nu kan være med til at gøre mælkeproduktion mere bæredygtig. Det er et vigtigt redskab for os mælkeproducenter, og der er ingen undskyldninger for ikke at tage den her klimakamp alvorligt, siger Bo Langhede, der også er næstformand i bestyrelsen i LandboSyd.

En klimaafgift vil gøre Bo og Jettes mælkeproduktion så meget dyrere, at det nærmest ikke vil kunne betale sig at drive det videre. Det samme gør sig gældende for alle landets mælkeproducenter.

Landbrug & Fødevarer Syddanmark, der er det fællespolitiske sekretariat for LandboSyd, Kolding Herreds Landbrugsforening og Sønderjysk Landboforening, har netop afviklet et arrangement hos den sønderjyske kvægproducent, hvor repræsentanter for Arla samt Aabenraa Kommunes borgmester Jan Riber Jakobsen (K) medvirkede.

Besøget handlede i høj grad om at få sat fokus på de konsekvenser, som en klimaafgift vil have. Ikke bare for landbruget – men for hele fødevareklyngen.

Mange arbejdspladser på spil

Udover at se nærmere på bedriften hos Bo Langhede var der også besøg på Arla’s mejeri i Kruså. Leveres der ikke længere mælk fra Bo Langhede til mejeriet, som producerer salatost og andre mejeriprodukter, vil mejeriet være tvunget til at tilpasse antallet af medarbejdere. Den tendens vil gå igen i hele fødevareklyngen.

Når arbejdspladser begynder at forsvinde fra fødevareklyngen, står kommunerne med en stor gruppe ledige.

- Det er klart, at vi som kommune skal være opmærksom på konsekvenserne af en klimaafgift. Aabenraa Kommune er en stor landbrugskommune med mange arbejdspladser i fødevareklyngen, så vi vil selvfølgelig blive ramt. Derfor er jeg også glad for, at vi har en åben og konstruktiv dialog med landbruget og fødevarevirksomheder, så vi kan stå sammen om udfordringerne, fastslår borgmester Jan Riber Jakobsen.

Samarbejde med kommunen

Landbrug & Fødevarer Syddanmark har et tæt og konstruktivt samarbejde med Aabenraa Kommune. Ikke kun i forhold til en klimaafgift – men også på en lang række andre områder, hvor der ligger store opgaver forude.

- Aabenraa Kommune er en vigtig medspiller for os i landbruget, fordi vi kigger ind i en tid med en masse store grønne projekter, som vi skal lykkes med – eksempelvis udtagning af lavbundsjorde. Det er derfor godt, at vi i dag kan vise borgmesteren, at det gode samarbejde også findes mellem primærlandbruget og fødevareklyngens store virksomheder. Vi er tæt integreret, og den ene kan ikke overleve uden den anden, konstaterer Henrik Jessen, formand for LandboSyd.

Læs også