Klimaaktivist Rosanna Børsting Sørensen, mener ikke det er realistisk med et kødfrit Danmark. Til gengæld håber hun at husdyrproduktionen minimeres væsentligt og hektarstøtten ændres, så den tilgodeser mindre og bæredygtige produktioner.
Det var i den grad en klimaaktivist med kendskab til landbruget, Rosanna Børsting Sørensen, Den Grønne Studenterbevægelse, som for nylig deltog i en landbrugsdebat flankeret af mælkeproducent Jens Verner Pedersen, Hobro og økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.
De havde sat hinanden stævne, som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival, hos Jens Verner Pedersen, som er konventionel mælkeproducent på Solhøj ved Hobro med knap 200 malkekøer og blandt andet medlem af Agri Nords bestyrelse.
- Vi har hejst flaget i dag fordi det er første gang vi har besøg af en klimaaktivist, lød det indledningsvist fra Jens Verner Pedersen.
Husdyrproduktion og CO2-udledning
Den Grønne Studenterbevægelse har klima øverst på dagsorden og Rosanna Børsting Sørensen bombede da også lige ned i, at landbruget står for en fjerdedel af den samlede danske CO2-udledning.
- Det er gang på gang fastslået, at det er kødproduktionen, som landbruget er nødt til at tage fat om. I siger, vi har et landbrug, som er verdensførende og skal gå forrest. Og jeg er fuldstændig enig med jer i at vores landbrug er førende, uden tvivl, men hvis vi skal gå forrest, så handler det om at mindske kødproduktionen, lød det fra klimaaktivisten, som studerer miljøteknologi på Aalborg Universitet.
Hun ser en fremtid for dansk landbrug med en betydelig mindre kødproduktion.
Både Thomas Vang Jørgensen og Jens Verner Pedersen var enige i, at set ud fra et klimamæssigt synspunkt, så vil en mindre dansk kødproduktion kunne flytte noget. En ting som ifølge økologichefen Thomas Vang Jørgensen, vil komme helt af sig selv.
- Jeg er optimist. Jeg kender mange unge mennesker, der har valgt at spise mindre eller slet ingen kød. Så den omstilling kommer helt af sig selv. Det tager 5-10 år, det er jeg ret sikker på, lød det.
Jens Verner mindede om, at Danmark er et landbrugsland og ikke har noget i undergrunden at tjene penge på. Derfor har hele eksportdelen kæmpe betydning for landets samlede økonomi. Hvis kødproduktionen skal mindskes, så man enten ikke eksporterer kød eller eksporterer langt mindre kød vil det have en række konsekvenser.
Mindre, men bedre kød i butikkerne
Rosanna lagde ikke skjul på, at dansk landbrug i fremtiden for hende, er et landbrug uden kødproduktion, som vi kender det i dag. Det vil frigive hektarer, som i stedet for dyrefoder skal bruges til menneskemad.
Jens Verner fortalte, at han gerne vil dyrke de afgrøder på sine marker, som forbrugerne efterspørger, men ser udfordringer i at kunne dyrke afgrøderne, hvis kødproduktionen mindskes markant.
- Hvis vi skal have den store planteproduktion, så mangler jeg svar på, hvor gødningen skal komme fra. Min påstand er, at den danske jord aldrig har været mere frugtbar end den er i dag ved, at vi har den store husdyrproduktion og gødningsproduktion. Og når vi så med biogas kan komme til at håndtere den gødning på en mere klima- og miljøvenlig måde og faktisk få bedre gødning end det vi leverede, sagde Jens Verner Pedersen.
- Vi skal fortsat have husdyr, vi skal bare have det i meget mindre skala. Vi skal ikke have den masseproduktion, som vi har nu. Vi har samme afgrøde gang på gang, som ikke selv gøder jorden, biodiversiteten er faldende, jorden bliver udpint. Dyrene skal indgå, det er en naturlig cyklus, de skal være med til at gøde jorden, men produktionen skal være på langt mindre skala end vi har i dag, sagde Rosanna og fastslog, at hun mener, dyrene skal produceres med det formål at gøde jorden og ikke udelukkende med slagtning for øje.
Lokalproducerede fødevarer
Rosanna Børsting Sørensen talte om landbrug i mindre skala og lokalproducerede fødevare.
Jens Verner udtrykte bekymring for, at hvis alt produceres lokalt på for eksempel et gårdmejeri får man et dilemma, ved at man ikke kan udnytte alt. Der vil være fløde i overskud og snakker man kødproduktion, er der udskæringer, som i dag sælges andre steder i verden og som slet ikke vil kunne sælges herhjemme.
- En mellemvej kan være at få slagtet sine dyr på Danish Crown og så tage sine vare hjem igen og sælge i sin gårdbutik. Så lader man Danish Crown tage sig af indmad, huder og andre ting, man ikke kan sælge i sin gårdbutik, forklarede Jens Verner Pedersen.
Muligheder i ændret hektarstøtte
Rosanna rundede af med at fortælle om sine tanker om hektarstøtten.
- I Den Grønne Studenterbevægelse har vi en drøm om, at vi ændrer den hektarstøtte som vi har, så den ikke hedder pris pr. hektar, men støtter småskala landbrug, så vi forestiller os mere småskalaet landbrug, hvis produkter skal sælges lokalt ved deres lokale supermarkeder. Det vil sige, vi har lokale varer, hvis der er kød, så er det kvalitetskød og så er kødet dyre. Det er rigtigt vigtigt, at man hæver prisen på kød for også at afspejle det fodaftryk, kødet har haft på klimaet og miljøet igennem dens produktion, fortalte Rosanna, som håber på, at regerings CO2-afgift også kommer til at ramme kød.
Både Thomas og Jens Verner ser gerne, at kødet i butikkerne bliver dyrere, men frygter at prisstigningen vil komme i form af afgifter og ikke komme landmanden til gode.