Vi skal dele jagtoplevelsen, og den vej rundt fremstå troværdige i udøvelse af bæredygtig og god jagt i generationer.
Skal vi sikre god jagt i generationer, er der meget, der tyder på, at vi skal dele jagten med samfundet. Den tilgang er ikke ny. Særligt i jægersamlerkulturer har det været afgørende for overlevelsen.
Stedet var Kalahari-ørkenen i Namibia for nogle år siden. Sceneriet en jagt på Oryx for to jægere og en professionel guide, som var buskmand – oprindeligt naturfolk fra Kalahari-ørkenen. Buskmanden satte gang i en vigtig refleksion over det at dele jagt.
Da vi inden jagten forklarede ham, at vi skulle skiftes til at skyde til de skudchancer, der måtte opstå, kiggede han på os som om, vi ingenting havde fattet. Buskmanden forstod i hvert fald ikke, at det var vigtigt, at vi skiftedes til at afgive skud. Vi var jo sammen på jagt, og i hans optik skulle vi naturligvis også dele byttet, så hvorfor var det overhovedet vigtigt, hvem der nedlagde byttet.
Meget tyder på, at det i jægersamlerkulturerne har været afgørende for den enkeltes overlevelse og naturligvis for fællesskabet at dele byttet fra jagt. Evolutionært har det at skaffe kød igennem jagt været ikke blot vanskeligt, men også så afgørende for os, at vi har delt kødet, når vi endelig har fået fat i det. Jægere, der ikke delte jagtbyttet med andre, blev isoleret og udstedt fra fællesskabet, og der var stor prestige i at dele byttet.
Nyere forskning fra nulevende jægersamlerkulturer viser, at det at komme hjem fra jagt og dele byttet har mere prestige og anerkendelse end økonomiske bidrag.
Livsnødvendigt for mennesker
Kød på bordet har altid været vigtigt for menneskets overlevelse, ligesom jagt har været en naturlig og en helt afgørende del af vores overlevelse. Desværre har mange moderne mennesker fjernet sig fra det faktum, at det kræver at tage liv, når vi spiser kød.
Det er i øvrigt naturligt, at kød indgår i menneskers ernæring. Det er tilmed livsnødvendigt for mennesker. Veganere må have kosttilskud for at kompensere for de stoffer, de ikke får, når kød fravælges. Sundhedsstyrelsen fraråder børn at leve vegansk, og det er der en helt naturlig grund til. Det er nemlig unaturligt for mennesker ikke at spise kød.
Når moderne mennesker mere og mere fjerner sig fra det naturlige og fra det faktum, at vi skal tage liv for at få kød, som er en naturlig del i menneskets diæt, så må vi jægere sørge for at dele vores bytte, så vi forbliver en del af fællesskabet.
Behovet og nødvendigheden af, at det moderne menneske kender til, hvor kødet kommer fra, er uhyre vigtigt for at modvirke den stadig stigende tendens til naturfremmedgørelse. Som jægere kan vi modvirke dette ved at dele jagtoplevelsen – og ikke mindst kødet fra jagten.
Perspektivet for at sikre god jagt i generationer er formentligt, at vi skal huske at dele jagten. Det gælder både byttet og oplevelsen. Hvis vi ikke åbent og ærligt inviterer samfundet ind og opleve jagten og dens verden, er det svært at forklare den. Og deler vi byttet, har de fleste svært ved ikke at acceptere jagten.
Endelig har vi erfaringer fra publikumsjagter, hvor vi inviterer samfundet med ud på jagt, at den ærlige og åbne formidling af jagten, er vejen frem. Vi skal dele jagtoplevelsen, og den vej rundt fremstå troværdige i udøvelse af bæredygtig og god jagt i generationer. Og måske har buskmanden en vigtig pointe i vigtigheden af, hvem der nedlægger vildtet, så vi deler det.