Ny bog vil gøre det lettere at kende landbruget set fra bilruden

Bodil Pedersen har skrevet bogen: »Landbruget set fra bilruden«. Den skal fungere som en guide til landbrugslandet og præsenterer måned for måned, hvad man kan se i Danmark.

Bogens forside.

Den nye bog »Landbruget set fra bilruden« skal gøre det nemt for udenforstående, at kunne sætte ord og begreber om det der rører sig i landbrugslandet. Bogen er rigt illustreret med fotos, der skal kunne én i stand til at sætte navn på afgrøderne og spotte, hvad landmændene laver i markerne.

De færreste kender en landmand

- Mange mennesker er nysgerrige på, hvad de ser og vil gerne vide, hvad der sker i landbruget. De færreste kender en landmand, som de kan spørge, så derfor har jeg samlet mange af svarene i denne bog. Landbrugslandet er vores spisekammer, og jeg vil gerne give indsigt i, hvordan vores fødevarer bliver til, siger forfatter Bodil Pedersen.

Hun fortæller, at alle kan få udbytte af bogen. Beskrivelserne er letforståelige, samtidig med at bogen er spækket med nyttig og sjov viden.

Mange mennesker er nysgerrige på, hvad de ser og vil gerne vide, hvad der sker i landbruget. De færreste kender en landmand, som de kan spørge, så derfor har jeg samlet mange af svarene i denne bog. Landbrugslandet er vores spisekammer, og jeg vil gerne give indsigt i, hvordan vores fødevarer bliver til.

Bodil Pedersen

De nye trends er med

Bogen kommer rundt om storlandbrug og fritidslandbrug, konventionelt og økologisk landbrug, traditionelle afgrøder og nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Man kan læse om hestehold, produktion af vin, græskar og juletræer. Og om jordtyper, biodiversitet, vanding og lavbundsjord.

Da landskabet og afgrøderne ændrer sig med årstiderne, følger bogen årets måneder. Man lærer afgrøderne af kende, både når de er små, og når de er klar til høst, og man kan blive klogere på pløjning, såning, tilførsel af gødning, sprøjtning, økologiske metoder, blomstring, høst og meget andet. Man møder også en række landmænd, som fortæller om deres glæder og udfordringer.

Ifølge Bodil Petersen så skal bogen gøre det sjovt at snakke om det, familien ser på bilturen. Eller fra toget, bussen, cyklen, motorcyklen, hesteryggen eller vandrestøvlerne.

Læs også