Der bliver hver dag serveret mere end én million måltider i offentlige institutioner i Danmark. Bag disse måltider står tusindvis af ansatte i storkøkkener, som med omtanke og faglighed sætter en ære i at levere god og ansvarlig mad.

Nu inviterer Landbrug & Fødevarer for sjette år i træk til at indstille kandidater til Køkkenprisen 2025 – en pris, der ifølge arrangørerne går til de offentlige køkkener, som løfter barren for, hvordan et moderne og bæredygtigt offentligt måltid bør se ud.

- De offentlige køkkener spiller en afgørende rolle i omstillingen mod mere bæredygtige måltider. Med Køkkenprisen ønsker vi at hædre dem, der ikke bare følger med udviklingen, men driver den, lyder det fra juryen bag prisen.

Med Køkkenprisen ønsker vi at hædre dem, der ikke bare følger med udviklingen, men driver den

Juryen bag Køkkenprisen

Småt kan være godt

Alle offentlige køkkener med mindst 60 procent økologi kan komme i betragtning. Det gælder uanset om køkkenet hører til på et plejehjem, en skole, et hospital eller en kommunal institution.

Kriterierne handler ikke om størrelse eller budget, men om kvalitet, nytænkning og evnen til at tænke ud over selve tallerkenen. Det handler om at fremme madglæde, faglighed og ikke mindst ansvarlighed.

- Køkkenprisen er til de madhåndværkere, som med faglig stolthed og hjerte for både mennesker og måltider viser, hvor langt et køkken kan række, understreger juryen.

Hvem kan indstille?

Alle med indsigt i et offentligt køkken – kolleger, ledere, leverandører, samarbejdspartnere eller borgere – kan indsende en indstilling. Det foregår online via Landbrug & Fødevarers formular, og det tager ifølge arrangørerne kun fem minutter.

Deadline for indstillinger til Køkkenprisen er fredag den 13. juni. Fotoet her er taget i en anden sammenhæng. Arkivfoto

Deadline for indstillinger til Køkkenprisen er fredag den 13. juni. Fotoet her er taget i en anden sammenhæng. Arkivfoto

Deadline for indstillinger er fredag den 13. juni.

Læs mere og find link til indstillingen på: www.goderåvarer.dk.