En helt ny madfestival ser dagens lys i november 2025.

Roskilde Dyrskue står bag initiativet til »Spis hos Producenten«, der løber af stablen i uge 45 fra den 3. til 9. november.

Fødevareproducenter fra Sjælland og øerne inviterer gæsterne indenfor til en række oplevelser, der spænder fra intime gårdmiddage til specialarrangementer som ølsmagninger, issmagninger og produktpræsentationer.

Helt tæt på smagen

Alt tager udgangspunkt i lokale råvarer og producenternes personlige fortællinger.

»Vi ønsker sammen med producenterne at invitere danskerne til at gå helt tæt på smagen, råvarerne og menneskene bag,« lyder det fra Roskilde Dyrskue.

Arrangørerne beskriver festivalen som en uge fyldt med autentiske smagsoplevelser i rustikke og stemningsfulde omgivelser.

- Vi ønsker at give forbrugerne en ægte oplevelse, hvor de både smager, ser og forstår, hvordan danske fødevarer bliver til. Det handler om at genskabe forbindelsen mellem jord og bord. Vores nye madfestival skal være en platform, hvor producenter og forbrugere mødes i øjenhøjde. Vi håber, at »Spis hos Producenten« bliver en hyldest til håndværket, smagen og historien bag det gode måltid, siger Tina Testrup, ansvarlig for madfestivalen hos Roskilde Dyrskue ifølge en pressemeddelelse.

- For os handler det ikke kun om at sælge vores produkter – det handler om at formidle hele fortællingen bag vores råvarer. »Spis hos Producenten« er en oplagt mulighed for os for at invitere vores kunder indenfor og fortælle, hvordan vores gode råvarer bliver til – lige fra muld til mund. Vi ser frem til at give gæsterne en konkret oplevelse af, hvad det vil sige at producere økologiske fødevarer med respekt for både natur og håndværk, siger Peter Mejnerts fra Mejnerts Mølle.

Fortællingen bag råvarer

Roskilde Dyrskue støtter initiativet som en flerårig satsning, og festivalen blev sparket i gang med et kickoff-møde på Herslev Bryghus, hvor interessen og engagementet blandt deltagerne lover godt for efteråret. Blandt de foreløbige deltagere er bl.a. Svanholm Gods, Frederiksdal Kirsebærvin, Sonnerupgaard Gods, Hansen Is, Herslev Bryghus, Snoremark, Vesterhave Vingaard, Mejnerts Mølle, Stengårdens Økologiske Gårdbutik og Brasseriet Søllestedgårds Gods.

Virksomheden Mejnerts slutter op om projektet og ser festivalen som en naturlig forlængelse af deres ønske om at bringe forbrugerne tættere på de fødevarer, de spiser. Med købet af den historiske Ubberup Højskole, som de har overtaget og vil give nyt liv, får Mejnerts nu også mulighed for at byde gæsterne indenfor til smagfulde middage i stemningsfulde rammer.

- For os handler det ikke kun om at sælge vores produkter – det handler om at formidle hele fortællingen bag vores råvarer. »Spis hos Producenten« er en oplagt mulighed for os for at invitere vores kunder indenfor og fortælle, hvordan vores gode råvarer bliver til – lige fra muld til mund. Vi ser frem til at give gæsterne en konkret oplevelse af, hvad det vil sige at producere økologiske fødevarer med respekt for både natur og håndværk, siger Peter Mejnerts fra Mejnerts Mølle.

Billetsalget til »Spis hos Producenten« åbner mandag den 22. september 2025 via Madbillet.dk.