Landsbyer tager selv kampen op mod ulighed i sundhed

Afstanden til læge og sundhedsydelser er ofte længere i landdistrikterne end i byerne. Det kan få konsekvenser for både trivsel og sundhed. Derfor er en række landsbyer nu gået sammen om selv at styrke den lokale sundhedsindsats gennem projektet Sundhedslandsbyer, som ledes af Landdistrikternes Fællesråd.

Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden skal i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udvikles til sundhedslandsbyer med fokus på forebyggelse, fællesskab og tættere kontakt til sundhedsvæsenet.

I Bagenkop på Langeland er der 25 kilometer til nærmeste læge. Her har frivillige taget initiativ til en forsøgsordning med en nærsygeplejerske, som besøger landsbyen hver 14. dag. Ordningen skal bidrage til forebyggende sundhedsindsatser og hjælpe borgerne med at komme rettidigt i kontakt med læge.

Seks pilotlandsbyer

Bagenkop er én af seks pilotlandsbyer, der i 2023 blev udvalgt som sundhedslandsby. De øvrige er Asaa i Nordjylland, Nørager i Himmerland, Nysted på Lolland, Bisserup på Sjælland og Ommel på Ærø. Her har fokus været at styrke borgernes sundhed og trivsel ved at engagere flere i lokale, uformelle fællesskaber, særligt borgere som tidligere har stået udenfor.

Ifølge projektleder Mette Boel fra Landdistrikternes Fællesråd viser erfaringerne, at landsbyerne selv kan spille en aktiv rolle.

Hun peger på, at de første sundhedslandsbyer allerede har vist, at lokale initiativer kan gøre en forskel.

- Det nye er, at en landsby selv kan gøre noget gennem inkluderende fællesskaber og ved at sætte fokus på sundhedsfremme. Det har seks sundhedslandsbyer allerede bevist.

Gå-gruppe-konsultationer

I Nysted på Lolland har frivillige eksempelvis etableret gå-gruppe-konsultationer i samarbejde med en praktiserende læge. Her kombineres motion og fællesspisning med faglige oplæg om sundhed og trivsel. Andre steder har indsatsen haft fokus på viden og tryghed. I Ommel på Ærø og i Nørager i Himmerland har borgere deltaget i kurser om støtte til mennesker med demens, hvilket har bidraget til mere demensvenlige lokalsamfund.

Med udvidelsen til 14 sundhedslandsbyer frem mod 2030 skal der igangsættes endnu flere lokale sundhedsfællesskaber i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet.

- Jeg ser frem til at følge landsbyernes arbejde, som forhåbentlig kan inspirere flere landsbyer og landkommuner og vise, hvordan små tiltag kan skabe store forandringer. Bedre sundhed for alle er ikke bare en vision. Det er en forpligtelse, siger Mette Boel.

En stor opgave

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, forventer, at erfaringerne også kan få politisk betydning.

- Det bliver en stor opgave, både politisk i sundhedsrådene og i praksis i kommuner og regioner, at skabe reel nærhed i sundhedsvæsenet og sundhedsydelserne, samt reducere ulighed i sundhed, hvor landdistrikterne er mest udfordrede. Jeg forventer, at sundhedslandsbyerne kan vise vejen til bedre fysisk og mental sundhed, hvor der er fokus på både sjæl og legeme. Vi vil efterfølgende arbejde for, at resultaterne fra sundhedslandsbyerne politisk indtænkes i de nære sundhedstilbud og sundhedsfokus, siger Steffen Damsgaard.

Projektet Sundhedslandsbyer støttes af Novo Nordisk Fonden med 12 millioner kroner og Nordea-fonden med 6 millioner kroner og løber fra marts 2026 til marts 2030.

Midlerne skal bruges til lokale projekter, der styrker sundhedsfremmende fællesskaber og samarbejdet med kommunale sundhedsprofessionelle og almen praksis.