Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Museet Herregården Hessel afholder koncert i det fri med Kristian Lilholt og Tamra Rosanes søndag den 25. juni 2023. Koncerten er et samarbejde mellem Hvalpsund Borgerforening og Museet Herregården Hessel. Det er andet år, koncerten afholdes.
Selve Herregården Hessel er en af de få tilbageværende små jyske herregårde. Det er et komplet firlænget gårdanlæg med stråtækkede bygninger. Herregården kan spores tilbage til 1391, mens bygningerne, der står der i dag, stammer fra 1600- og 1700-tallet. Gården blev igennem flere århundreder og frem til 1950 brugt til avl af stude.
Koncerten foregår i et telt med udsigt henover både Hvalpsund og Limfjorden, hvor ønsket er at give gæsterne en smuk naturoplevelse med god musik til.
Koncerten er båret af de frivillige kræfter i Borgerforeningen og Hessel. Den har modtaget økonomisk støtte fra Fonden for Sparekassen Farsø (nu Vestjysk Bank) og Kultur og Fritid under Vesthimmerlands Kommune.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.