Hele Danmark inviteres til ostefest

Første fredag i marts bliver fremover Ostens Dag, som for første gang afholdes 1. marts 2024. Danmark er et landbrugsland med et højt osteforbrug, og trods mange andre mærkedage for fødevarer, har vi endnu ikke en dag dedikeret til ost.

Det kan undre, at vi endnu ikke har en mærkedag for ost, når der findes fx Bælgfrugternes Dag, Kanelsnurrens Dag og Sildens Dag. Den undren har nogle ildsjæle handlet på – og nu får vi Ostens Dag. Det Ostens Dag i en pressemeddelelse.

Ostens Dag får bred synlighed, når hele branchen – fra mejerist til kok – inviterer på events og spændende osteoplevelser over hele landet. Osteelskerne kan fx glæde sig til at opleve:

  • En ostehandler inviterer på smagsprøver og fortællinger om ost

  • En kantine serverer vegetariske retter, hvor ost er brugt på mange forskellige måder

  • Et mejeri afholder en hyggelig osteaften

  • En restaurant serverer en ganske særlig osteanretning

  • Et supermarked arrangerer ostedemo og sælger osteanretninger

  • Og meget mere

»Hvad med at lave en national ostedag i Danmark?« spurgte Ib Hasseriis, osteelsker og amatørmejerist i Facebook-gruppen »Os der er vilde med ost«. Det blev startskuddet på et projekt, der er udviklet og drevet af ostekommunikatør Camilla Bojsen-Møller i samarbejde med reklamebureauet Wonderfuel.

- Det er vores håb, at osteelskerne i anledning af Ostens Dag vil smage en ny ost eller opleve en ny måde at bruge ost i madlavningen på, siger initiativtager Camilla Bojsen-Møller.

Projektet støttes af Mejeriforeningen, Arla, Lactalis, Thise, Marion Lokale Gårdoste og Delikatesser, Swiss Cheese Marketing, Ostemesteren, Ostehandlerforeningen, Meny, Coop, Salling, Inco, Hørkram og Dansk Cater.

Læs også