Miljøministeriet har besluttet, at kvægundtagelsen ikke bliver genansøgt. Det betyder, at mælkeproducenter som Paul Søgaard, Djursland, nu står med valget mellem at gå kraftigt ned i produktion eller få lavet flere gylleaftaler med urimelig kort varsel.
Mælkeproducent Paul Søgaard fik sig en ubehagelig overraskelse, da han til et fagligt møde ved et tilfælde finder ud af, at kvægundtagelsen, som han er en del af, ophører. Det blev ikke bedre af, at han har tre måneder til at indordne sig de nye forhold.
- Jeg har tre måneder til at rette ind – det kan ikke være rigtigt. Nu er der en nabo, som har forbarmet sig over mig i år og taget min gylle, men fra næste år står jeg da med et problem, lyder det fra Paul Søgaard, som har 460 årskøer og driver 400 hektar inklusive forpagtning på Djursland.
De sidste 22 år har Danmark på vegne af danske landmænd hvert 4. år kunnet søge en særlig undtagelse fra nitratdirektivet, som har givet de berørte landmænd mulighed for at udbringe 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar mod de i øvrigt tilladte 170 kg. Det er for eksempel landmænd, som producerer mere husdyrgødning, end de har mulighed for at sprede.
- Jeg forstår slet ikke, hvorfor der ikke i det mindste er lavet en overgangsordning, så vi har mulighed for at tilpasse os. Jeg mener bestemt, at der burde tages hensyn til os, som ikke bare kan køre vores gylle til et biogasanlæg, hvilket vi fortsat mangler her på Djursland. Jeg står overfor at skulle beslutte, om jeg kan finde gylleaftaler eller gå 100 køer ned i min produktion, hvilket vil betyde, at jeg skal afskedige nogle medarbejdere. Så skal jeg desuden ud at købe væsentligt mere kunstgødning, end jeg hidtil har gjort – det er virkelig ikke en særlig god forretning, understreger Paul Søgaard.
For spinkelt et grundlag
Formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, undrede sig også over den meget kortfattede pressemeddelelse, som kom fra Miljøministeriet. Han er opmærksom på, at anvendelsen af kvægundtagelsen også bliver strammet op i andre lande, men ikke med så kort varsel og ikke på så spinkelt et grundlag. Derfor har han skrevet et åbent brev til Miljø- og Fødevareministeren.
- Det er ganske enkelt helt urimeligt at bede landmænd om at omstille så betydende et forhold med så kort varsel. I Danmark har man netop ansøgt om at anvende Kvægundtagelsen under forudsætning af, at den enkelte landmand, som har ønsket at anvende den, har skullet opfylde en række tiltag i driften for at imødegå eventuel merudvaskning af kvælstof til vandmiljøet, lyder det fra Hans Gæmelke.
Han forklarer, at man må gå ud fra, at de kompenserende tiltag er udregnet efter, at der anvendes 230 kg kvælstof pr. hektar i stedet for 170 kg kvælstof pr. hektar. Han understreger, at situationen dog er den, at mange undtagelseskvægbrug på grund af fosforloftet langtfra anvender 230 kg kvælstof pr. hektar, men derimod nærmere 180-200 kg kvælstof pr. hektar.
- Jeg har anmodet Miljøministeriet om at finde en anden løsning. Det kunne være en overgangsordning, hvor enten niveauet for ekstra organisk gødning gradvis reduceres, eller hvor undtagelsen udløber om for eksempel to-tre år.
- Jeg forstår slet ikke, hvorfor der ikke i det mindste er lavet en overgangsordning, så vi har mulighed for at tilpasse os.
Paul Søgaard, mælkeproducent på Djursland