Der er ifølge Landbrug & Fødevarer Kvæg mange gode grunde til at opgradere sine rutiner for smittebeskyttelse.
- For det første er der dem, vi kender; Salmonella dublin, bluetongue, paratuberkulose, cryptosporidier og så videre, udtaler sektordirektør Ida Storm til KvægNyt.
- For det andet er der dem, vi ikke kender endnu. Et eksempel er den seneste udvikling i USA med fugleinfluenza, der giver yverbetændelse i kvægbesætninger. Det viser tydeligt, at vi pludselig kan blive udsat for nye smitsomme sygdomme. I en sådan situation er det bedste, vi kan gøre for at ruste os, at have nogle gode rutiner for smittebeskyttelse, fortsætter hun og tilføjer endnu en grund:
- For det tredje er kvægbruget konstant i udvikling. Gennemsnitsstørrelsen på en malkekvægsbedrift er tredoblet de seneste 20 år. Det medfører ofte dyr på flere ejendomme, øget transport ud og ind af både mennesker, dyr og måske gødning til og fra biogasanlæg. Alt sammen giver det langt større risiko for smittespredning og kræver stort fokus på smittebeskyttelse.
Det kan betale sig at vaske dæk efter udmugning