30. maj åbnede FrieslandCampinas datterselskab Dutch Lady Milk Industries Berhad (DLMI) et nyt toptunet mejerianlæg i den malaysiske stat Negeri Sembilan.
Det skriver Mejerimedier.dk.
Det nye anlæg er udstyret med den nyeste teknologi for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter højkvalitets-mejeriprodukter i regionen, lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge Mejerimedier.dk kan anlægget reducere energi- og vandforbruget med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2022-niveauet.
Det nye mejeri kommer i forlængelse af, at FrieslandCampina i april også åbnede et stort Technology Center i Petaling Jaya, Malaysia, som betjene selskabets syv forretningsområder på tværs af regioner, kulturer og markeder, skriver mediet om mejeriselskabet, der har været tilknyttet Malaysia i over tres år med kendte mærker som Dutch Lady, Friso og Debic.