Forædling af sorter: Mindre klima- og miljøaftryk ved øget fiberfordøjelighed
Et nyt projekt vil over de næste tre år have fokus på at identificere græssorter med høj fiberfordøjelighed og således effektivisere forædling af sorter med optimale fiberegenskaber og dermed laveste miljø- og klimaaftryk.
Projektet »Fibermælk« har fokus på reduceret klima- og miljøaftryk fra mælkeproduktionen gennem øget fiberfordøjelighed af græs og bælgplanteafgrøder. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Ved årets start satte Aarhus Universitet projekt »Fibermælk« i gang sammen med projektdeltagere fra DLF Seeds og Arla Foods. Det fremgår af Aarhus Universitets hjemmeside.
Projektet, der løber frem til udgangen af 2027, har fokus på reduceret klima- og miljøaftryk fra mælkeproduktionen gennem øget fiberfordøjelighed af græs og bælgplanteafgrøder.
Udfordringen med at nedbringe det klima- og miljøaftryk, der er forbundet med mælkeproduktionen, kan ifølge projektbeskrivelsen nemlig løses ved blandt andet at øge andelen af flerårige græsmarksafgrøder i sædskiftet, hvorved N-udvaskning og udledning af CO2-ækvivalenter reduceres med samtidig forbedret biodiversitet, lyder det.
Der gøres imidlertid opmærksom på, at en øget andel af græsmarksafgrøder i foderrationen i praksis fordrer en markant forbedring af foderværdien. Forædling af sorter med høj fiberfordøjelighed øger foderværdien, hvilket kræver viden om effekt af planternes fiberegenskaber på in vivo fordøjelighed, mælkeproduktion og i særdeleshed metanemission.
Forskellige fiberegenskaber testes
I 2024 er der udlagt parceller og marker med græsmarksafgrøder med forskelle i fiberegenskaber bestemmende for foderværdien.
Parcellerne høstes i de efterfølgende to år med henblik på at afdække sæson- og årsvariationen. Indsamlede prøver analyseres for metanproduktionen in vitro og kemisk sammensætning.
Fra markerne høstes græsmarksafgrøderne med henblik på at indgå i et produktionsforsøg og et fistelkoforsøg. Produktionsforsøget undersøger effekten af fiberegenskaberne på foderoptag, mælkeproduktion og metanemission. Fistelkoforsøget undersøger forskellene i nedbrydning og passage af fibre i fordøjelseskanalen, som har afgørende effekt på køers foderoptag, mælkeproduktion og metanemission.
Forædlingen af nye sorter effektiveres
De indsamlede prøver fra parceller og marker på forskellige lokaliteter i Danmark samt fodringsforsøg, der udføres på Danmarks Kvægforskningscenter ved AU Viborg, bliver undersøgt nærmere for lettilgængelige markører.
Markørerne skal ifølge projektbeskrivelsen bruges til identifikation af egenskaber for cellevægsstrukturer eller -komponenter, der er relateret til høj fordøjelighed og produktionsværdi, og markørerne skal anvendes til at effektivisere forædlingen af nye sorter af græsmarksafgrøder.
