Slætstrategi med få dage giver flere fedtsyrer i rationen

Fordøjeligheden af græs falder, jo længere tid der går imellem »klippene«, og samtidig falder andel af fedtsyrer også. Det betyder, at med stigende alder af kløvergræsset, desto færre fedtsyrer findes pr. kg tørstof græs, og jo mindre er tilgængeligt for koen. Det slår Vestjysk fast i en meddelelse på deres hjemmeside.

De uddyber, at en slætstrategi med få dage – 21-28 dage – giver en høj fordøjelighed og peger på, at dette især gavner tilgængeligheden af de polyumættede fedtsyrer, som omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Afgræsser køerne, kan de selv vælge det frisk græs, og vil ifølge Vestjysk have præference for det lave/korte græs. Fodres der med frisk græs på stald, oplever Vestjysk, at der ses næsten tilsvarende effekt på grund af, at der oftest også anvendes et kort klipningsinterval – ned til 21 dage – og dermed opnås også ekstra andel af fedtsyrer.

Omega-3 fedtsyrer kan sænke metanproduktionen

Omega-3 fedtsyrer er det nye »sort« til den klimavenlige ko, lyder det fra Vestjysk.

De forklarer, at omega-3 og omega-6 er de væsentligste polyumættede fedtsyrer og udgør henholdsvis mellem 12-20 procent og 50-65 procent af de samlede fedtsyrer i kløvergræs. Og at det i højere grad findes i kløvergræs end rent rajgræs. Vestjysk henviser til, at omega-3 findes netop i friskt/ungt kløvergræs, og at forsøg har vist, at større andele af omega-3 fedtsyrer kan sænke metanproduktionen hos køerne.

Forklaringen lyder, at den mindre metanproduktion sker, fordi fedt og sukker udgør en større andel i kløvergræsset end tungt fordøjelige fibre i mere modent græs.

Kløvergræs starter ifølge Vestjysk med en højere andel omega-3 fedtsyrer, som falder løbende gennem sæsonen sammenlignet med de andre polyumættede fedtsyrer i græs som omega-6. De uddyber, at fedtsyresammensætning derfor ofte ses som et forhold mellem den stabile omega-6 fedtsyrer og det mere svingende omega-3. Her ønskes en lav ratio mellem omega-6 og omega-3 for at opnå mest muligt omega-3 og dermed lavere metanproduktion.

Frisk græs giver mulighed for »billig energi«

Vestjysk peger på, at de gavnlige polyumættede fedtsyrer har vist en tendens til at øge værdistofferne i mælken, sænke tilfældene af ketose og øge fertiliteten hos køer.

De mener derfor, at frisk græs kan være et tiltag for at lade køerne selv hente »billig energi« i foderet eller fodre med frisk græs, hvis mulighederne for afgræsning er begrænset, eller man ønsker, at køerne skal bruge energien til at lave mælk.

Vestjysk anbefaler, at man planlægger sin slætstrategi og græsklipning, så køerne får mest muligt ud af græsset og undgår et for stort ensilagetab ved at optimere sommerfodringen herudfra. De understreger, at dette skal planlægges tidligt – måske endda allerede her i efteråret – for være foran til sæsonen 2025.