Hos BoviCura har man i denne tid rigtig meget fokus på blustongue.

Køerne er ifølge dyrlæge Torben W. Bennedsgaard fra BoviCura smittefabrikken for bluetongue, fordi de producerer rigtig meget virus i blodet.

- Mitterne elsker dem. De dør ikke særlig hurtigt, så de kan være smittefarlige i lang tid. Og de her mitter, de flyver ikke lige meget hver dag, konstaterede dyrlægen, da han forleden gav et indblik i bluetongue-situationen på et informationsmøde, som BoviCura holdt sammen med Vendsyssel Landdyrlæger og Agillix.

Torben W. Bennedsgaard forklarede, at man i Danmark laver en overvågning af de hyppigste mittearter, der kan forårsage bluetongue.

Overvågningen består i, at man måler, hvor mange mitter der flyver rundt, som er et udtryk for, at de leder efter et sted at bide. Det bliver plottet i en graf som mittebid pr. døgn for en ko.

5.000 bid pr. ko pr. dag

Torben W. Bennedsgaard fortalte, at en typisk ko ifølge overvågningen fik 5.000 bid i døgnet i slutningen af maj 2024, altså før bluetongue-smitten ramte landet – det samme var gældende i september.

- Vi skal kun have én mitte for at smitte. De har det sådan, at de er ikke aktive, når temperaturen er under 10 grader. De er heller ikke aktive, hvis det blæser. Og virus vokser ikke i dem, når temperaturen er under 15 grader, sagde Torben W. Bennedsgaard og fortsatte:

- Men vi kan godt have en mitte, der har smitte i sig. Smitten formerer sig, så bliver det koldt, og den sidder egentlig bare og venter. Når der så kommer en dag, hvor temperaturen er over 10 grader, kan den flyve ud og bide igen.

Dyrlægen slog derfor fast, at det derfor ikke er sådan, at vi bare lige skal have temperaturen ned, og så er alle problemer løst. Og det har BoviCUra blandt andet fokus på, på årets Agro Nord.

- Vi skal kun have én mitte for at smitte. De har det sådan, at de er ikke aktive, når temperaturen er under 10 grader. De er heller ikke aktive, hvis det blæser. Og virus vokser ikke i dem, når temperaturen er under 15 grader. Men vi kan godt have en mitte, der har smitte i sig. Smitten formerer sig, så bliver det koldt, og den sidder egentlig bare og venter. Når der så kommer en dag, hvor temperaturen er over 10 grader, kan den flyve ud og bide igen.

Torben W. Bennedsgaard, dyrlæge ved BoviCura