Nye resultater: Foderadditiver mindsker metan uden at gå på kompromis med mælkens kvalitet

I det nyligt afsluttede ClimateMilk-projekt viser Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, at metanreducerende foderadditiver ikke kun reducerer udledningen af metan, men også til dels forbedrer mælkens ernæringsprofil uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det slår DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fast i en meddelelse.

- Det primære mål med projektet var at undersøge mælkekvaliteten og funktionaliteten i relation til disse forskellige foderadditiver, fortæller lektor Nina Aagaard Poulsen, leder af ClimateMilk-projektet.

Hun uddyber, at der var en interesse i at se, om der var nogen effekt på selve mælkens sammensætning, som enten påvirkede mælkens ernæringsværdi eller den videre anvendelse af mælk i mejeriprodukter.

- Vi har udført en af de mest omfattende undersøgelser af mulige effekter på mælkens sammensætning relateret til disse tre specifikke strategier for at generere en masse detaljeret viden om mulige ændringer i mælkekvaliteten, forklarer lektoren.

En gamechanger for mælkeproduktionen

I ClimateMilk-projektet blev de individuelle effekter og mulige synergier af tre metanreducerende fodringsstrategier på mælk og mejeriproduktkvalitet undersøgt: tilsætning af Bovaer (3-NOP), nitrat og supplement af fedt i form af knuste rapsfrø til malkekøernes foder.

Forskningsgruppens resultater viste, at køer, der blev suppleret med knuste rapsfrø, metanreducerende additiver som Bovaer (3-NOP) og nitrat i nogle tilfælde producerede mælk med højere niveauer af gavnlige fedtsyrer og en rigere vitaminprofil, mens der blev fundet mindre effekter på mineral- og proteinsammensætninger.

Undersøgelsen fandt, at tilsætning af knuste rapsfrø til køernes foder (63 gram råfedt pr. kg tørstof) forbedrede mælkens ernæringskvalitet ved at øge andelen af sunde umættede fedtsyrer og reducerede andelen af mindre sunde mættede fedtsyrer.

Derudover øgede knuste rapsfrø niveauet af vitamin E i mælken, hvilket yderligere forbedrede dens ernæringsværdi.

Tilsætning af Bovaer (3-NOP) ved 80 milligram pr. kilogram foder tørstof øgede niveauet af vitamin B12 i mælken med 21 procent, mens tilsætning af nitrat ved 10 gram pr. kg tørstof øgede niveauet af vitamin B2 i mælken med fem procent.

Undersøgelsen bekræftede også tidligere fund, der viste, at brugen af Bovaer (3-NOP) resulterede i en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken.

Smør holdt sig mere frisk

I et foderforsøg, hvor køer blev fodret med Bovaer (3-NOP) ved 60 milligram pr. kg tørstof, blev der produceret smør af mælken.

Her viste en sensorisk undersøgelse ved Arla Innovation Centre og yderligere smøranalyser ingen mærkbare forskelle i smørbarhed, udseende, smag og tekstur sammenlignet med almindeligt smør.

Derudover holdt smør lavet på mælk fra køer fodret med Bovaer (3-NOP) sig frisk længere ved både stuetemperatur og i køleskabet.

- Vi observerede ændringer hovedsageligt i fedtsyresammensætningen, så vi fokuserede på mælkens fedtrelaterede egenskaber, hvilket førte os til at studere smøregenskaberne, forklarer Gayani M.S. Lokuge, postdoc ved Institut for Fødevarer og forsker på projektet.

Mikrobernes metan kan tæmmes med foderet

Det er vommens mikrober, som fordøjer det fiberrige plantemateriale i køernes foder – og blandt mikroberne har nogle en unik bivirkning: de producerer metan som et biprodukt af fordøjelsen.

Ved at ændre foderet eller introducere foderadditiver er det muligt at reducere produktionen af metan i vommen betydeligt, hvilket gør processen mere bæredygtig.

- Disse mulige ændringer kan påvirke mælken, som koen producerer, fordi mikroorganismerne i vommen er relateret til vigtige dele af mælken som fedtsyrer og B-vitaminer, forklarer lektor Nina Aagaard Poulsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

At finde måder at reducere metanudledningen på er ifølge lektoren vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig.

- For landmænd og mejeriproducenter er det gode nyheder, at anvendelsen af disse strategier ikke har betydelige negative effekter på mælkens sammensætning, fastslår hun.

Ingen grund til bekymringer

Ifølge Aarhus Universitet kan introduktion af nye foderadditiver eller ændring af foderet gennem fedttilskud føre til bekymringer: Er disse additiver sikre? Og vil de påvirke smagen eller holdbarheden af mælken?

De henviser til, at Bovaer (3-NOP) officielt blev godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i april 2022. Og ifølge EFSA er der udført omfattende test for at sikre, at der ikke er nogen negative virkninger på mælkesikkerheden, hvilket bekræfter, at det er sikkert for dyret og forbrugeren.

- Vores fokus var på mulige ændringer i mælkens sammensætning, men vi målte også mulig overførsel af nitrat til mælken, når nitrat blev tilsat foderet. Vi kunne tydeligt se, at selvom nitratniveauerne blev forøget i mælken, var det langt under den tilladte grænse for nitrat i vand, fortæller Nina Aagaard Poulsen og fremhæver:

- At drikke et glas mælk er værdifuldt, da meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at tilsætning af disse foderadditiver kunne påvirke B-vitaminerne i mælken negativt, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg, fremhæver Nina Aagaard Poulsen.

Nye projekter er i gang

På Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet ser allerede på de næste vigtige skridt:

- Hvad der sker næst er, at vi planlægger at udføre flere undersøgelser for yderligere at bekræfte nogle af de effekter, vi har set i dette projekt. Vi har allerede nye projekter i gang, der vil dykke ned i virkningen af fedt og nitrat, bekræfter Nina Aagaard Poulsen og tilføjer:

- Det handler om at følge implementeringen og bekræfte vores resultater – og måske også få en bedre forståelse af præcis, hvorfor vi ser de effekter, vi gør.