Robuste dyr og store arealer skal bære naturforvaltningen frem
Ekstensiv græsning med lavt dyretryk og store sammenhængende arealer er afgørende for at lykkes med fremtidens vådområder og beskyttede natur. Men lodsejere og dyreholdere må samarbejde – og have praktikken med fra start, forklarer natur- og udtagningskonsulent hos Fjordland.
Robuste dyr og store arealer er ifølge Fjordland opskriften på fremtidens naturforvaltning. Foto: Line Brusgaard
Med den grønne trepart er der sat ambitiøse mål om, at 140.000 hektar lavbundsjord skal udtages, kvælstofudledningen skal nedbringes gennem vådområder, og samtidig skal 20 procent af Danmarks areal være beskyttet natur, hvor biodiversiteten får førsteprioritet.
Det betyder, at der i den nærmeste fremtid bliver brug for langt flere græssende dyr på de eksisterende og nye naturarealer. Det slår rådgivningsvirksomheden Fjordland fast i et nyhedsbrev.
- Vi hører ofte, at der ikke er dyr nok til at klare afgræsningen. Men hvor der er økonomi, er der også vilje til at finde løsninger. Det hul i markedet kan og vil nogen udfylde, siger Mike Nygaard, natur- og udtagningskonsulent, Fjordland.
Lavt dyretryk er vejen frem
Ekstensiv græsning – og ikke golfbaner – er nøglen til at udvikle en spændende natur med høj biodiversitet. Græsningen skal skabe en varieret mosaik, hvor både pilekrat, rørskove og lysåbne enge kan eksistere side om side.
- Man skal huske, at blomsterne, fuglene og den vilde natur trives bedst, når græsningen er naturvenlig. Det betyder lavt dyretryk: Hvor man i traditionel sommergræsning måske har 10 dyr pr. hektar, arbejder vi i naturvenlig græsning med noget helt andet – typisk 75-250 kg dyr pr. hektar. Det svarer måske til ét dyr for hver 3 til 10 hektar, forklarer Mike Nygaard.
Derfor skal det ifølge Fjordland også være ekstensive dyr som robuste kvægracer, hårdføre heste – eller måske endda vandbøfler, der sættes ud på arealerne.
Og de peger på, at økonomi og praktik hænger tæt sammen. Hvis græsningen skal fungere, skal arealerne være store, sammenhængende og gennemtænkte fra starten.
- Store hegninger giver bedre økonomi, fordi man kan fordele driftsomkostningerne over flere hektar og flere dyr, siger Mike Nygaard og fortsætter:
- Og så skal vi tænke blomster frem for bøffer – det handler ikke om at lave kødproduktion, men om at skabe god natur.
Nye veje ind i landbruget
Samtidig åbner udviklingen for nye veje ind i landbruget, lyder det fra Fjordland.
- I dag er det næsten umuligt for unge at starte op som traditionelle landmænd. Men som naturplejer kan man starte med få dyr, forpagte arealer og lave græsningsaftaler. Det giver både nye forretningsmuligheder og en løsning på en vigtig opgave, siger Mike Nygaard.
Mike Nygaard opfordrer til at få kvalificeret rådgivning med fra starten:
- Det kan virkelig betale sig at få en dygtig rådgiver med på råd tidligt i processen. Så kan arealerne designes, så de både skaber god natur, fungerer i praksis og er økonomisk bæredygtige. Det gør en kæmpe forskel på lang sigt, siger han.
