Fødevarestyrelsen skruer nu op for indsatsen mod Salmonella Dublin. Det sker blandt andet gennem gebyrbelagte ekstrakontroller af alle smittede besætninger, som fremover vil komme under offentligt tilsyn.
En række stramninger af tiltagene mod Salmonella Dublin, skal bringe det danske kvægbrug tættere på et salmonella-frit Danmark.
Sektordirektør Ida Storm og kvægformand Christian Lund er begge overbevist om, at stramningerne nok skal få kvægbruget tættere på målet. Ida Storm understreger dog samtidig, at det er vigtigt, at smittede besætninger også er bevidste om deres eget ansvar.
- Jeg vil virkelig appellere til de smittede besætninger om at have øje for fællesskabet og at tage sanering og smittebeskyttelse alvorligt. De er nødt til at være sig bevidste, at det ikke kun handler om deres egen besætning. Ikke smittede besætninger har helt op til 33 procent risiko for at få salmonella i løbet af et par år, hvis de har smittede naboer indenfor fem kilometer. Det er 30 – 45 gange større risiko, end hvis man ikke har en smittet nabo, forklarer hun til Landbrugsinfo og bakkes op af Fødevarestyrelsen.
- Hvis vi skal udrydde Salmonella Dublin, er vi nødt til at få alle kvægavlere med i arbejdet, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.
Enten er man smittet eller også er man ikke
Både Fødevarestyrelsen og Seges Kvæg er enige om, at kvægbruget allerede er kommet langt, men nu skal de tage endnu nogle skridt, og det sker gennem en række stramninger og ændringer i bekæmpelsesplanen.
Niveauinddelingen ændres, og der vil fremover kun være salmonella niveau 1 og 2. Det betyder, at enten er man smittet og er i niveau 2, eller også er man ikke smittet og er i niveau 1.
Samtidig sættes alle besætninger i niveau 2 under offentligt tilsyn.
Der gennemføres gebyrbelagt kontrol i niveau 2-ejendomme. Det første kontrolbesøg foretages, når bedriften har været under offentligt tilsyn i seks måneder. Derefter gentages med seks måneders mellemrum. Handlingsplan og fremdrift af den samt andre forhold kontrolleres. Der sanktioneres, hvis love og regler findes overtrådt, skriver Landbrugsinfo.
Kravet til prøveudtagning øges
Kravet til prøveudtagning øges for at sikre, at de besætninger, som placeres i niveau 1 er fri for smitte.
Det betyder, at der fremover skal tages 8-25 blodprøver af kalve mellem tre og seks måneder. Når prøverne af kalvene er tilfredsstillende, skal der også tages 30 blodprøver af dyr mellem 6-24 måneder.
Udtagningen af prøver skal gentages med tre måneders mellemrum, indtil ejendommen kan placeres i niveau 1.
Herudover bortfalder kravet om prøver af gylle og gødning.
Øgede krav til handlingsplan
Handlingsplanen skal fremover udarbejdes i samarbejde med en dyrlæge. Der vil være nye krav til planens indhold blandt andet i forhold til gylle- og gødningshåndtering, brug af hygiejnescore og anvendelse af kælvningsboksen - samt fokus på at undgå spredning til naboejendomme, skriver Landbruginfo.
Samtidig vil Fødevarestyrelsen kontrollere, at handlingsplanen overholdes, når de kommer på kontrolbesøg.
Det er alles kamp
Både Seges Kvæg og Fødevarestyrelsen opfordrer til, at man i den grad tager ansvar i kampen mod salmonella og tænker på andre end sin egen bedrift.
- Vi bliver ved af to væsentlige grunde: For det første fordi Salmonella Dublin kan smitte mennesker og give alvorlig sygdom. For det andet, fordi salmonella især kan have store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, når det rammer bedrifter i niveau 1, som ikke tidligere har haft smitten. Derfor vil vi ikke blive ved med til evig tid at bruge ressourcer på nærved og næsten – den eneste langsigtede løsning er at få udryddet salmonella i dansk kvægbrug, slår Christian Lund fast.
Fødevarestyrelsen fortæller, at Salmonella Dublin-bakterien kan være særdeles alvorlig, især for mennesker med nedsat immunforsvar. Hvert år får 20-30 mennesker en infektion med Salmonella Dublin, den er dødelig for én ud af tre.
Stramningerne ventes at træde i kraft i juli 2021, når de er indarbejdet i en ny bekendtgørelse, oplyser Landbrugsinfo.
teba
Så langt er kvægbruget
Da kvægbruget i 2002 første gang for alvor satte ind overfor Salmonella Dublin, var en fjerdedel af landets mælkeleverende besætninger smittet. Via lovkrav og en kæmpe indsats fra kvægbrugerne lykkedes det at reducere smitten, så antallet i 2015 var tæt på 5 procent. Siden er tallet steget igen og stagneret, så andelen af smittede mælkeleverende besætninger i dag ligger på 9,7 procent. For ikke mælkeleverende besætninger er tallet 2,5 procent.
(Kilde: Landbrugsinfo)