Kvier på græs får ikke salmonella-dispensation
Kvier på græs er ikke en gyldig årsag til at opnå dispensation fra den tidsfrist, der gælder for blodprøvetagning på ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1.

Kvier på græs er ikke en gyldig årsag til at opnå dispensation i forhold til salmonella-blodprøver, vurderer Fødevarestyrelsen. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Fødevarestyrelsen skriver i et nyhedsbrev, at kvier på græs ikke er en gyldig årsag til at opnå dispensation fra den tidsfrist, der gælder for blodprøvetagning på kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1.
Prøveprogrammet for kvieejendomme er fleksibelt anlagt, med mulighed for at tilpasse prøvetagningen til perioden, hvor kvierne er på stald. For ejendomme med kvieopdræt er der krav om blodprøver én gang årligt, hvilket gør det muligt at tage prøver i perioden, hvor dyrene er på stald.
For ejendomme med kviehoteller er der krav om blodprøver to gange årligt. Her er der indlagt fleksibilitet, så prøverne kan udtages med minimum fem måneder og maksimum otte måneders interval. Dette interval muliggør, at prøverne kan tages på den tid af året, hvor dyrene er på stald. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at der ikke er grundlag for at give dispensation.
Fødevarestyrelsen påbegynder kontrollen af manglende prøver på kvieejendomme fra 1. september. Hvis Fødevarestyrelsen ved kontrollen kan konstatere, at der ikke er udtaget blodprøver, vil kvieejendommene blive placeret i Salmonella Dublin-niveau 2.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































