Videoer giver viden om varmestress

Alltech giver via en række videoer danske mælkeproducenter råd om varmestress. Det sker gennem kampagnen »Stop varmen inden den giver stress«

Alltech hjælper mælkeproducenter på tværs af Europa med at holde deres besætninger fri for varmestress denne sommer. Der er blandt andet lavet en praktisk videoserie, hvor eksperter gennemgår, hvad man kan gøre for at undgå, at varmen påvirker produktionen.

Virksomhedens kampagne »Stop varmen inden den giver stress« kommer med en simpel strategi, der gør det let for landmanden at finde de områder, der er særligt udsat for varmestress.

Gennem videoserien kan man lære de forskellige tegn, der er inden for de enkelte områder, og hvordan man kan forbedre forholdene ved at lave små ændringer i stalden, i fodringen og dermed undgå varmestress.

Noget for enhver smag

Der er emner som fodring, kalve, kvier, malkekøer og goldkøer. I videoen omkring foder viser Dr. Helen Warren, Ruminant Technical Manager – Europe fra Alltech og Dr. Dave Davies fra Silage Solutions Ltd., hvordan man identificerer og håndterer udfordringer med varme, foder og fodring.

I kalve-videoen drøfter Dr. Helen Warren og Dr. Anna Catharina Berge fra Berge Veterinary Consulting tegn på varmestress hos kalve, og hvordan man bedst håndterer det. Og i videoen om kvier vil Maria Agovino, Ruminant Technical Sales Manager Alltech og Dr. Paolo Colturato fra Paragon s.n.c se på, hvordan varmestress påvirker kvier, og hvordan man kan undgå det.

I videoen om malkekøer kan man høre Maria Agovino og Dr. Richard Erk Echeverri, Technical Business Director fra ICF Large Animals.

Og ved goldkøer er det Dr. Helen Warren, Dr. Paolo Colturato og Dr. Richard Erk Echeverri. De ser på hvordan goldkøer bliver påvirket af varmestress og viser, hvad man kan gøre på gårdniveau for at undgå det.

Læs også