Programmet til årets Kvægkongres er klar
Den 2. og 3. maj er der Kvægkongres i Herning. Allerede nu kan du se programmet og tilmelde dig.
Den 2. og 3. maj kan landmændene endnu engang samles til Kvægkongres i Herning. Arkivfoto
Kvægkongressen, som blev skubbet fra februar til maj, er nu klar med et program for dagene den 2. og 3. maj.
Traditionen tro starter kongressen med årsmødet for Landbrug & Fødevarer Kvæg, hvor formand Christian Lund og sektordirektør Ida Storm vil aflægge beretning, samt svare på spørgsmål i debatten.
Årsmødet afsluttes med hædring af »Årets elev i kvægproduktionen«. Alle kvægbedrifter og landbrugsskoler kan indstille én elev. Årets elev er en person som er engageret, en god ambassadør for branchen og en gevinst for arbejdspladsen både fagligt og socialt.
Årets hovedtaler er Bjarne Corydon, som er administrerende direktør for Dagbladet Børsen. Efter hans indlæg følger 72 indlæg man frit kan vælge imellem mandag og tirsdag. Emnerne spænder bredt og kommer blandt andet omkring økonomi, ledelse, klima, landbrugspolitik, sundhed, kvalitetsfødevarer med mere.
Flere indlæg vil i år også kunne tilgås online, så man ikke behøver tage to dage ud af kalenderen, men kan følge flere indlæg hjemmefra.
Som noget nyt har man i år valgt at droppe de faglige indlæg mandag aften, og derimod give mere plads og til at snakke, netværke og hygge. Der har gennem en årrække været tradition for, at raceforeningerne har samles mandag aften. Det er i år flyttet til mandag eftermiddag inden middagen.
Programmet kan findes online, hvor man også kan tilmelde sig.