Grøn pil og hamp bliver måske »det nye sort«

Over hele verden arbejdes der på højtryk for at gøre køer mere klimavenlige. Også på Aarhus Universitet er der mange projekter i gang, som skal bidrage til dette. Det oplyser Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i deres seneste nyhedsbrev.

Noget af det, de forsker meget i, er blandt andet at finde tilsætningsstoffer i foderet, som kan mindske køernes udledning af metan.

De oplyser, at de for eksempel i samarbejde med andre aktører har bidraget til, at det nu godkendte stof 3-NOP er blevet tilladt til konventionelle mælkeproducenter som tilsætningsstof til køernes foder.

Et stof der ifølge forskerne kan reducere køernes metanudledning med cirka en tredjedel.

3-NOP ikke godkendt til økologer

Stoffet er imidlertid ikke tilladt for økologer. Derfor peger Aarhus Universitet på, at der er brug for andre tiltag for de økologiske mælkeproducenter.

De angiver i nyhedsbrevet, at der findes naturlige stoffer, som planter danner som forsvar mod bakterie- og svampeangreb. Disse stoffer mener de måske vil kunne udnyttes som foderadditiver i mineralblandinger, og derved sikre en nøjagtig dosering.

Eksempelvis forsker de i projektet ClimateFeed i øjeblikket i at finde egnede tangarter med en metanhæmmende effekt uden skadelige sideeffekter.

Planteekstrakter fra pil og hamp

Ud over tangprojektet er der netop igangsat et nyt Organic RDD7 projekt »Ecoco2w«, som skal afprøve andre planter med en potentiel reducerende effekt på metan hos køer, oplyser Aarhus Universitet.

De uddyber, at forskerne forventer at kunne hæmme de metan-dannende mikroorganismer gennem tilsætning af planteekstrakter fra økologisk dyrket pil og hamp, som er planter med et højt indhold af henholdsvis kondenserede tanniner og saponiner.

Aarhus Universitet understreger, at projektets overordnede formål er at udvikle et nyt foderadditiv, der er tilladt i den økologiske mælkeproduktion, og som vil kunne reducere metanproduktionen hos malkekøer med 30 procent.

De forklarer, at årsagen til, at der fokuseres på netop planter som pil og hamp, er, at de i dag allerede dyrkes af økologiske landmænd i Danmark.

Pil er flerårig, og det forventes desuden, at planterne vil kunne raffineres til flere formål samtidig. Dermed optager fremstillingen af produkterne ikke kun agerjord til produktion af foderadditiv, og er på den måde en klimavenlig biomasse med større chance for økonomisk gevinst, fastslår de.

De mest lovende sorter skal findes

- Det første, der skal ske i projektet, er, at vi screener forskellige sorter af pil og hamp for at finde de sorter med den højeste koncentration af bioaktive stoffer, blandt andet kondenserede tanniner, forklarer Natalja P. Nørskov, forsker fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og leder af projektet og uddyber:

- Vi vil gå videre med de mest lovende sorter og lave ekstrakter og screene in vitro (fermenteringsmodel) – det vil sige i laboratoriet – for at finde de kombinationer med den højeste metanreduktion.

Hun fremhæver, at de i deres forskning skal arbejde videre med de mest effektive ekstrakter eller kombination af disse.

- Blandt andet vil vi gennemføre målinger af metanudledningen i vores klimakamre med levende køer – og senere hos en mindre gruppe køer under praksisnære forhold, fortæller Natalja P. Nørskov.

Indledende forsøg har været lovende

I indledende forsøg i laboratoriet er der fundet metanreduktioner på op til 43 procent. Men ifølge Natalja P. Nørskov er der langt fra laboratoriet til de levende dyr.

- Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind, så fordi det fungerer i laboratoriet, er det ikke givet, at det har samme effekt hos levende dyr. Det ved vi først, når vi har gennemført den sidste del af vores projekt, siger hun.

Perspektiverne i projektet er ifølge Aarhus Universitet store.

Lavere udskillelse

- Dels er det et utroligt vigtigt skridt i den økologiske produktion at få et middel, som er tilladt her. Og dels kan tannin beskytte en del af proteinet fra nedbrydning i vommen samt hæmme mikroorganismer i gødning, påpeger Natalja Nørskov og fortsætter:

- Dette vil give en lavere kvælstofudskillelse i urin med mindre ammoniakfordampning til følge. Samtidigt er der basis for at videreudvikle og udnytte pil og hamp i et bredere perspektiv for eksempel til produktion af et økologisk strøelsesprodukt eller andre materialer ud fra presseresten efter raffinering af pil og hamp.

Aarhus Universitet oplyser, at projektet, der gennemføres i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Ny Vrå Bioenergi, Bio2Products, Teknologisk Institut og Seges, er et Organic RDD-projekt støttet af ICROFS og løber frem til 2024.