Sensor afslører, om køerne er i brunst på Brunbjerggaard
Kaare Larsen har 180 køer, og med sin smartphone kan han følge med i, hvornår de skal insemineres.
Kaare Larsens kvæg har fået halsbånd på, som samler data om deres adfærd, der kan aflæses gennem en app på telefonen. Foto: Anders Lei
På Brunbjerggaard ved Gilleleje holder mælkeproducenten Kaare Larsen til. Han er tredje generation på gården, og han er næstformand i Nordsjællands Landboforening.
Landmanden har i omegnen af 180 køer, som han driver med en lav udskiftning - omkring 50 dyr om året.
- Der er altid cirka 120 kvier i besætningen, siger han.
En meget lille John Deere er der også plads til på Brunbjerggaard. Foto: Anders Lei
Plads i skyggen
Der er omkring 30 graders varme i Danmark, men en lille gruppe af kvæget har trodset solen og valgt at stille sig i solen på en skrænt i nærheden.
- De står der, fordi der netop er en skrænt. Så der kommer oftere en kølig brise. Indimellem stiller de sig også over i skyggen under træerne på den anden side af skrænten, siger Kaare Larsen.
Langt størstedelen af kvæget har dog besluttet sig for at være i skyggen i stalden.
Solen bager udenfor, så dyrene har søgt skygge for at køle af. Foto: Anders Lei
Ombygning undervejs
Da mælketransporten bakker ind for at afhente dagens mælk, bakkes der meget tæt op til gårdhuset.
- Det ville ikke være første gang, den kom til at ramme ind i bygningen, siger Kaare Larsen.
Der er gang i en ombygning på gården, og det betyder, at mælketransporten lettere vil kunne komme til og fra i fremtiden. Samtidig bygges der på nyt kontor til medarbejderne og nyt opstartshold til kvæget.
Der bliver revet ned for at gøre plads til ombygningerne. Den sidste del af huset til venstre skal også fjernes, så det bliver lettere for mælketransporten at komme til. Foto: Anders Lei
Digitale hjælpemidler
Under besøget på gården dukker også inseminøren op.
- Han er her nok forbi her 300 dage om året, siger Kaare Larsen.
Der skal foretages insemineringer, og så skal der ske drægtighedskontrol. Her er det et godt hjælpemiddel, at kvæget har fået halsbånd på, som samler data om deres adfærd, der kan aflæses gennem en app på telefonen.
Skærmbillede fra app'en, hvor det tydeligt viser sig på den blå graf, når der er brunstadfærd. Foto: Kaare Larsen
Teknologien gør det blandt lettere at holde styr på hvilke køer, der er i brunst. Når køer kommer i brunst, bliver de nemlig mere aktive end normalt. De bliver mere rastløse og interesserede i andre køer.
De blå halsbånd sender data om kvægets adfærd til Kaare Larsens telefon, så han hele tiden kan følge med i deres tilstand. Foto: Anders Lei
Forkant med tiden
På gården produceres to-hjertet mælk. Her er det et krav, at kalvene bor to og to i kalvebokse. I begyndelsen var Kaare Larsen spændt på, hvordan det ville fungere.
- Jeg forestillede mig, at det nok ville medføre større risiko for sygdom. Men det har vist sig, at det fungerer udmærket, siger han.
Det har vist sig at fungere fint, at kalvene bor to og to i kalveboksene. Foto: Anders Lei
For ham er omstillingsparatheden og fremtiden et spørgsmål om, at man selv tager styringen.
- Det handler om, at vi selv skal være på forkant. Vi kan være med til at styre dagsordenen, hvis vi selv ved, hvad der rykker, før alle andre gør det, siger han.
Muligheder i fremskridt
Når det gælder det to-hjertede mælk er der også krav om, at kvæget frit kan bevæge sig mellem overdækket areal og under åben himmel. Her oplevede Kaare Larsen en udfordring ved, at de yngre køer ofte havde vanskeligt ved at håndtere friheden på arealerne.
- Det blev løst på en ret smart måde, hvor vi har opdelt arealerne med halm, der har et hegn inden i. Så får de erfaring med det på en tryg måde, og når de er blevet lidt ældre og mere modne, bliver de ikke så nervøse, når der sker ting og sager udenfor staldene, siger han.
For Kaare Larsen er det afgørende, at vi kan justere på vores indstilling til udfordringerne. Det gælder om at se muligheder i stedet for begrænsninger.
