På årets grovfoderekskursion gav Christian Bøgh de mange besøgende et indblik i hverdagen på Nygård Økologi, som er næsten selvforsynende med protein.
Mælkeproducent Christian Bøgh, Stenild ved Hobro, kunne byde velkommen til omkring 570 gæster, da han lagde bedrift til det første besøg på Grovfoderekskursionen 2022.
Han er femte generation på gården, Nygård Økologi, med 250 årskøer. Ejendommen overtog han i juli 2019 efter sine forældre. Her bor han sammen med Line Kristensen og deres to børn.
Parret lægger vægt på et landmandsliv, hvor den gode bedrift, ydelse og jordbruget går hånd i hånd med familieliv med plads til nærvær.
Deres ønske er et bæredygtigt landbrug med en sund økonomi, og hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø, samt at dyrene i stalden fungerer optimalt.
Tre malkninger giver en god hverdag
De 250 årskøer på bedriften er delt op i tre hold: førstekalvs, ældre og nykælvere.
Køerne malkes tre gange dagligt, og ydelsen i besætningen ligger på 12.120 kg EKM leveret til mejeriet.
- Om det kan rende rundt med tre malkninger og de elpriser, vi har lige nu, har jeg ikke regnet på, men det giver en dejlig hverdag med tre malkninger, siger Christian Bøgh, som har en fast natmalker, der tager 12 ud af 14 natmalkninger.
Der bliver malket klokken 5, 13 og 21. Klokken 16.30 er arbejdet i stalden på nær den ene malkning klaret, og det er noget, som Christian Bøgh sætter pris på.
- Så er der tid til fritid og alt muligt andet. Den hverdag er jeg glad for, og det tror jeg også, at mine folk er, fortæller han.
Der er i alt fem ansatte på bedriften, hvoraf de tre er på fuld tid, to på halv tid samt en elev. Der er fast aftenmalker.
Højest to foderenheder i afgræsning
Køerne kommer på græs rundt om ejendommen.
- Afgræsningsstrategien er, at vi har 12 folde, og så kører de en to-tre dage i hver fold. Når de har været rundt fire-fem gange, pudser vi af, fortæller Christian Bøgh.
Når afgræsningsmarkerne lægges om, bliver de lagt ud i rug og rajgræs for at få et kløverfrit år. Dernæst køres rug og kløvergræs året efter.
- Lige i år har rug med rajgræs lidt været vores redning. Det har været knastørt i juli og august, så det har været noget skrammel, hvad angår afgræsning, men rug og rajgræs har egentlig givet okay, siger Christian Bøgh.
Normalt forventer han, at køerne henter otte-ti foderenheder i starten af sæsonen, midt sommer bliver det til fire-seks foderenheder og igen lidt mere sidst på sæsonen.
- Men her i sommer har vi ikke været over to foderenheder. Da det var allervarmest, har det egentlig været rigtig skidt, fortæller Christian Bøgh.
Køerne kommer på græs seks-syv timer i døgnet efter morgenmalkningen.
- Det var det, øko-kontrollen anbefalede i foråret, nu må vi så se, hvad der sker fremadrettet. Men i år havde vi ikke kunnet hentet mere græs, selvom køerne havde været mere ude, forklarer Christian Bøgh og tilføjer:
- Så vand har lidt været en faktor i år.
Mindst 24 timer i kælvningsafdelingen
Goldkøerne er i engen om sommeren, men hver morgen, når malkekøerne kommer ud, kommer de ind i stalden og får en goldkoration.
- Det er vi startet med for en tre år siden, og det gør vi for at være sikre på, at de får deres mineraler, siger Christian Bøgh.
Førhen blev de fodret med mineraler ude i marken, men det fungerede ikke rigtigt.
- Der var nogen, som ikke tog det, de skulle, så nu gør vi sådan her, fastslår Christian Bøgh.
Løbekvierne er også med inde sammen med goldkøerne. De går med Heatime, og så er det ifølge Christian Bøgh nemt at låse fanggitteret, når de kommer til foderbordet om morgenen. Så kan kvierne insemineres, eller goldkøerne flyttes til kælvningsbokse.
Nykælverne går mindst 24 timer i kælvningsafdelingen.
- Gamle køer kan godt få lov at gå der to døgn – det er lige, indtil vi synes, at de er oppe at køre, uddyber Christian Bøgh.
Ingen majs i foderrationen
Der bliver ikke fodret med majs på bedriften, men derimod med byghelsæd. Og så praktiseres der lagkageprincip i stakkene.
- I år kører vi første slæt, helsæd og så tredje slæt. Det har jeg i to siloer, og de er helt ens, så der har jeg foder fra første september til udbinding, forklarer Christian Bøgh og fortsætter:
- Så der er det ret nemt at lave en foderplan, der er fuldstændig ens og kan køre hele året. Og hvis jeg kan, gør jeg sådan, at jeg har første slæt hele året.
Christian Bøgh driver i alt 380 hektar, hvor 200 hektar er ejet, og 180 hektar er forpagtet.
56 procent af arealet er grovfoder fordelt med slætgræs og slæt- og afgræsning på 41 procent samt helsædsafgrøder på 15 procent.
Der køres med fire ugers interval mellem slætmarkerne, og der bruges ensileringsmiddel i alt.
- Det gør vi simpelthen for at jagte proteinet. Jo mere protein, jeg selv kan lave, jo billigere fodring, fastslår Christian Bøgh.
Ringe udbytte af hestebønner
I år har han haft 55 hektar rug, 10-15 hektar byg og 30 hektar hestebønner.
- Hestebønnerne har været noget lort i år. De har måske givet 2,5 ton i år, hvor de sidste år gav 4,5 ton, så det var egentlig okay, siger Christian Bøgh og fortsætter:
- Men nu er der kommet de nye regler med fire procent brak. Det betyder, at jeg skal tage 15 hektar ud, så jeg tror, at det var sidste år, jeg har haft hestebønner.
Næste år forventer han i stedet, at det kommer til at hedde ærter/byg.
- De er lidt nemmere afgrøder, og det kan jeg både høste og snitte, påpeger han.
- Jo mere protein jeg selv kan lave, jo billigere fodring
Christian Bøgh, økologisk mælkeproducent
Høj foderværdi af de tre første græsslæt
Nysgerrig på grovfoderet? Kom og kig