Har du en strategi for dit kvægbrug mod 2034?

En række dyrevelfærdsmæssige krav er i øjeblikket ved at træde i kraft ude på de danske kvægbrug, og de sidste lovkrav træder i kraft fra 1. juli 2034. Lovkravene får betydning for alle kvægbrugere – også dig, der forventer at gå på pension inden for de næste 10 år.

De næste krav, vi skal forholde os til, træder i kraft 1. juli 2024. Der kommer krav om mindst fire kælvningspladser pr. 100 køer, heraf skal mindst halvdelen af pladserne være i enkeltkælvningsbokse. Arkivfoto

Af Amalie Helene Bonnerup, kvægrådgiver ved LandboNord

Det er nu, du skal have en strategi for dit kvægbrug frem mod 2034. I længere tid har vi i LandboNords kvæg rådgivning været i gang med at opmåle staldanlæg for at se på, hvad der skal til for, at den enkelte ejendom kan overholde lovkravene i 2034.

Det handler i høj grad om at have en strategi for, hvordan man vil overholde de kommende krav. Det gælder også dig, som måske er på vej ud af erhvervet. Hvis ikke din ejendom er i gang med at blive klar, vil den måske være knap så attraktiv den dag, du har tænkt dig at sælge. Omvendt skal de investeringer der foretages i dag, måske kunne afskrives over de kommende 11 år.

Find ud af hvad de kommende krav kræver af dig

De næste krav, vi skal forholde os til, træder i kraft 1. juli 2024. Her er det for eksempel kælvningsafdelingen, hvor indretning og antal kvadratmeter skal gentænkes. Der kommer krav om mindst fire kælvningspladser pr. 100 køer, heraf skal mindst halvdelen af pladserne være i enkeltkælvningsbokse.

I 2024 kommer der også krav om eftergiveligt gulv (gummi) på opsamlingspladser. Det er en god idé allerede nu at undersøge hvilke muligheder, der er for at lægge gummi på gulvet, så du finder en god løsning, der passer til dit staldanlæg. Landmanden definerer selv, hvor opsamlingspladsen går til og dermed, hvor stor en andel af gulvet der skal have gummi på.

Overblik og strategi frem mod 2034

Når vi ser på de enkelte staldanlæg i forhold til 2034, ser vi først og fremmest på tværsnittet af stalden. Tværsnittet omfatter bredde af gangarealer og længde af sengebåse, hvor vi ofte ser, at der mangler plads i forhold til kravene. Det er typisk pladsen bag foderbordet, der er en begrænsning. Dernæst ser vi på kvadratmeter pr. ko og bredden af sengebåse og tværgange, som definerer, hvor mange køer der fremadrettet er plads til i stalden. Det giver et samlet billede af, hvordan stalden kan anvendes og danner basis for tanker om eventuelle forandringer. For der er i mange stalde mulighed for at bygge til flere kvadratmeter pr. ko og opnå flere ædepladser i stalden. Planlægges der ændringer i produktionsarealerne, anbefaler vi at få en vurdering i forhold til miljølovgivningen.

Hvis stalden viser sig at være begrænsende for mælkeproduktion i fremtiden, kan det overvejes, om den kan bruges til kvier. Her skal der ses på, hvor store kvier der er plads til, igen i forhold til tværsnittet af stalden.

Det er vigtigt at tage dialogen. Vores erfaring i LandboNord er, at der heldigvis også er mange, der er i gang med at se på forskellige scenarier. Blandt andet i samarbejde med os og en af vores strategi- og virksomhedsøkonomer. Her får vi sat tingene i system, så den enkelte kvægbruger får et overblik og en strategi frem mod 2034.

Læs også