Prisen på råmælk steg i december måned i Europa
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Ifølge den seneste opdatering i nyhedsbrevet »EU Milk Market Observatory« steg priserne på råmælk i EU i december måned 2023 til i gennemsnit 46,61 eurocent pr. kilogram ab gård.
Det svarer til en stigning på 2,6 procent sammenlignet med november 2023 og -20 procent i forhold til december 2022, med størst fald i Irland (-35 procent estimeret), Danmark (-31 procent), Sverige (-29 procent) og Tyskland (-26 procent).
Den estimerede pris for januar 2024 er ifølge nyhedsbrevet 45,94 eurocent pr. kilogram (-1,4 procent).
De højeste priser på økologisk råmælk lå i december 2023 på 103 eurocent pr. kilogram i Cypern, 63,7 cent pr. kilogram i Polen, 62,9 eurocent pr. kilogram i Tyskland og 61,6 eurocent pr. kilogram i Belgien.
De laveste priser på økologisk råmælk stod Letland for (35,9 eurocent pr. kilogram), Estland (41,9 cent pr. kilogram) og Rumænien (42,8 cent pr. kilogram).
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































