Havkig og spritny velfærdsstald trak kvægfolk til grillen

Himlen matchede overtræksdragterne, da godt 180 kvægfolk fra henholdsvis RDM og Holstein Fyn traditionen tro slog pjalterne sammen til en fælles grillaften hos skiftevis en holstein- og en RDM-besætning.

I år var værten Søren Johansen ved Horne, som sidste år byggede en spritny velfærdsstald med 148 senge til sine 202 RDM-årskøer. Foruden byggede mælkeproducenten nyt malkecenter i 2011, og hele herligheden ligger med kig til Det Sydfynske Øhav på kanten af Tostebjerg. 

- Det er utroligt dejligt, at I stadig gider at komme så mange. Vi er hos Søren i dag, som har bygget det her kvægbrug op over flere år, og vi har faktisk besøgt ham før, men ikke nede ved vandet. Det skal vi i dag, når vi skal grille, sagde Berit Dahl, formand for det fynske RDM-aktivitetsudvalg, da hun bød velkommen.

Ydelse stiger med velfærd 

Den nye velfærdstald er et større projekt, hvor køerne blandt andet har flere kvadratmeter at boltre sig på, og derudover anvendes der »RuminAct«, som er et nyt teknologisk system, der uafhængigt af management- og malkesystemer måler drøvtygning og aktiviteten ved køerne via en mikrofon og aktivitetsmåler på den enkelte kos hals.

- Jeg kan se en forskel ved at have fået en ædeplads per ko, det giver mere mælk. Inden jeg startede på det i februar, der havde jeg kun en enkelt ko, som gav 50 kg mælk, og nu har jeg allerede otte, og de står altså i den nye stald, fortalte Søren Johansen, der også har en række køerne gående i en anden stald fra 2002, som nu bliver overhalet i ydelse.  

Den aktuelle ydelse ligger på 9.801 kg EKM, og flere af de ældre køer skal lige have en ny laktation for at komme op i ydelse. Mens alle 1-kalvskøer allerede følger en ydelsesstigning i takt med den øgede velfærd. De er dermed godt på vej mod målet om i første omgang 10.500 EKM og siden 11.000 EKM, når alle køer er igennem.

En anden fordel ved velfærdstalden er også kælvningerne. Her viser sig allerede en effekt ved, at der ikke har været en eneste dødfødt kalv de seneste fire måneder.

Ikke kun for hyggens skyld

Det var tydeligt for enhver, at de 180 kvæginteresserede hyggede sig gevaldigt, både som de gik rundt og inspicerede den imponerende stald, men også da duften fra grillen med pølser og koteletter begyndte at brede sig på matriklen, hvor i øvrigt den anden formand Inga Rasmussen, Holstein Fyn, var en af grillmasterne.

Alligevel var det ikke udelukkende for at hyggens skyld og for at snakke med tidligere og nuværende kollegaer, at gæsterne kiggede forbi.

- Vi bor som naboer i Bjerne, men ellers er vi jo nysgerrige efter at se sådan en ny stald og kigge på faciliteterne. Men nu er jeg klovbeskærer, så der er jeg nok lidt miljøskadet og kigger lidt på benstilling og dyrene generelt, sagde landmand Mads Markussen, som var afsted med kæresten Marie Brems, der læser til jordbrugsteknolog.

Begge syntes, det var en flot stald, og det var Bente Clausen Fra Nørre Aaby enig i. Hun har selv haft sortbrogede køer, men er i dag pensionist.

- Jeg er meget interesseret i at se køerne. Jeg tager kun på rejser for at se køer, så det her er også en af mine ko-udflugter, men jeg kommer her også for at spise og hygge med de andre, det er faktisk to fluer med et smæk, lød det med et smil fra ko-entusiasten.  

Avl med ambitioner

Til grillarrangementet var også avlsrådgiver fra Viking Jens Gylling Kristiansen, som står for avlsprogrammet hos Søren Johansen. Landmanden har i en længere årrække fået sine tyre testet via genomisk selektion, men nu går turen også snart til kvierne.

- Vi skal til at teste alle hans kvier også, så han kan beholde de bedste dyr hjemme og på den måde øge mælkeproduktionen på det parameter også, forklarede avlsrådgiveren.

Søren Johansen har i sit sats på RDM-racen længe arbejdet på at få krydsninger udfaset helt af besætningen, således de genomiske test også kan tages endnu mere i brug.

- Strategien har været at inseminere med ren RDM, så det er kommet stille og roligt, og nu er han faktisk nede på fire procent med krydsninger, og dermed betragtes det som en ren RDM-besætning, sagde Jens Gylling Kristiansen.

Det kan tage ganske lang tid før en blandet besætning, når den magiske grænse på 87,5 procent, som skal nås for at kunne kalde besætningen for renracet, forklarede alvsrådgiveren. Men her er Søren Johansen altså takket været sit avlsprogram for længst kommet i mål.