Kvalitets-is og gode oplevelser
For 10 år siden byggede Kirsten Kjærgaard et ismejeri ved siden af sin mands landbrug. Her er fokus på kvalitet frem for kvantitet og pris. Det har forbrugerne taget til sig.

Der bliver årligt brugt omkring 10.000 liter mælk fra de 85 årskøer på isproduktion. Resten bliver solgt videre til Thise Mejeri.
De fleste producenter kalder det straciatella-is. Hos Ny Lundgård ved Hammershøj mellem Randers og Viborg kalder de det vaniljeis med chokoladestykker.
Hvad andre formentlig ville kalde irish coffee-is, kalder de kaffe-flødeis med whisky og karamel.
- Vi kan bare godt lide at kalde tingene, hvad de er, fortæller Kirsten Kjærgaard, der derfor også lægger stor vægt på, at kunderne ved præcis, hvad der er i de is, de køber fra det lille gård-ismejeri.
Lokalproduceret is
For 10 år siden fik Kirtsten Kjærgaard bygget ismejeriet på matriklen ved siden af staldbygningerne, hvor hendes mand, Steen Hareskov, driver mælkeproduktion med 85 økologiske årskøer.
1. juli overdrog den 65-årige iværksætter forretningen til en ny ejer på grund af helbred og ønsket om mere fritid. Hun har dog endnu ikke helt sluppet dagligdagen på mejeriet få meter fra hendes stuehus, og er fortsat en del af produktionen, mens husbondens mark- og mælkeproduktion fortsætter ufortrødent.
Og konceptet er det samme som de seneste 10 år: Så mange råvarer som muligt stammer fra Ny Lundgård. Derfor er Steen Hareskov en af de få mælkeproducenter, der har både rabarber, kirsebær, hindbær og æbler i markplanen. Hyldeblomster plukker Kirsten Kjærgaard selv i hegnene på gårdens jord.
Fra køerne bliver der brugt omkring 10.000 liter mælk om året, mens resten bliver leveret til Thise Mejeri.
Let is – svær markedsføring
Idéen til at lave et ismejeri i forbindelse med gården kom, da ægteparret i 2008 besøgte et gård-ismejeri i Vendsyssel.
- Vi havde gået i et par år og snakket om, at vi gerne ville dele de smukke omgivelser vi har her på gården med andre, men vi var ikke helt skarpe på, hvordan vi ville gøre det. Nogle sagde til os, at vi da bare skulle lave en gårdbutik og sælge noget kød, men det syntes vi ikke rigtigt, der var så meget ved. Men da vi i august 2008 smagte den is i Vendsyssel, blev vi sikre på, hvad vi ville, forklarer Kirsten Kjærgaard, der er uddannet skolelærer, har 18 års erfaring som plejehjemsleder og i et par år, inden is-eventyret startede, arbejde som selvstændig med foredrag- og konsulentvirksomhed.
- Så jeg viste ingenting om at lave is eller hvordan man driver en forretning, fortæller hun.
- Men jeg fandt hurtigt ud af, at det største arbejde ikke ligger i at lave isene – enhver kan læse en opskrift og følge den – det er markedsføringen, der er det svære, mens der også ligger mange timer i at sætte sig ind i diverse retningslinjer fra fødevaremyndighederne, lyder det fra den nu tidligere mejeriindehaver, der trods udfordringerne har formået at have sorte tal på bundlinjen.
God oplevelse og kvalitet
Kirsten Kjærgaard har gennem alle årene haft tre hovedformål med ismejeriet.
- Det handler om at fortælle den gode historie om landbruget og de lokale råvarer, om at give en god oplevelse og ikke mindst handler det om den gode kvalitet, forklarer hun.
- Der er nogle, der har svært ved at forstå, hvorfor man skal give 100 kroner for en liter is her, når man kan få en til 18 kroner i Rema 1000. Det vidner bare om, at nogle folk ikke læser, hvad der egentlig er i det, de køber, og sværger til volumen og pris frem for kvalitet.
- Jeg anerkender, at nogle har brug for at vælge den billigste vare, men jeg synes det er skræmmende, at se hvor mange, der går ned og køber tre peberfrugter, fordi de er på tilbud, selvom de kun har brug for én. Madspild er et kæmpe problem, derfor er det så vigtigt at fokusere på kvalitet frem for mængder, siger Kirsten Kjærgaard.
- I sidste ende tror jeg da også, at mange af vores kunder kommer tilbage, fordi de føler, at de i sidste ende får mere for pengene her, selvom literprisen er højere, siger Kirsten Kjærgaard, der over årene også har kunnet mærke, at hendes kunders fokus har flyttet sig.
- Da vi startede, var fokus fra kunderne meget på økologien. For eksempel børnefamilier, der havde taget et bevidst valg om, at deres børn ikke skulle fyldes med kemi. I dag kommer økologien i anden række for mange, mens det er kvalitet og bæredygtighed, der er det mest væsentlige.
Tilbud trækker ikke
Med sit fokus på kvalitet frem for pris har knaldtilbud og lignende ikke fyldt meget på Ny Lundgård de sidste 10 år. Hverken i gårdbutikken eller når supermarkedskæder har vist interesse for produkterne, der blandt andet bliver solgt i Meny i Randers og Viborg.
- Jeg har aldrig været ude for noget prispres. Når jeg har solgt til supermarkederne, har de været indforstået med, at jeg vil have den pris, jeg vil have. I gårdbutikken har jeg et par gange prøvet at lave tilbud på nogle produkter, hvis vi i efteråret kunne se, at vi havde produceret for meget. Men de tilbud var der ikke mange, der benyttede sig af. Når folk kommer ind ad døren, ved de for det meste, hvad de vil have – jeg ved det også tit – og det rokker et tilbud ikke ved. Igen handler det ikke om prisen, konstaterer Kirsten Kjærgaard, der endnu ikke helt tror, at hun har opfattet, at hun nu bare hjælper til engang imellem frem for at drive ismejeriet.
- Men jeg glæder mig til at holde sommerferie for første gang i 10 år. Det har der ikke været tid til, for når man driver et ismejeri, kan man ikke bare lukke ned, når der er allermest sommer. Så vores ferie har altid været i februar-marts, når det passede ind, lyder det fra den tidligere indehaver, der udover sommeren betegner konfirmationssæsonen og jul og nytår som de store is-højtider.
- Og så er der selvfølgelig også Økodagen, hvor vi sidste år havde 4.300 gæster, fortæller hun.