bannerPos

Majsudfordringer i den sydlige del af Jylland

Der er tydelig forskel på de rækker af majs, der har fået den optimale startgødning, og de rækker, hvor gyllesprederen af en eller anden grund ikke har doseret korrekt. Dermed indhentes majsen af sin historik. Billeder understreger meget godt effekten af den rigtige mængde gylle - og dermed fosfor – og manglen på samme, mener planterådgiver hos Sagro, Vivi Ernstsen, som i sidste uge kiggede på fugle- og larveskader i Sydjylland.
16-07-2020 10:38

Råger har hærget majsmarker i det sydlige Jylland, hvor landmænd har mistet adskillige hektar til fugle. Men også smælderlarver og haglvejr har givet problemer.

Kører man rundt i det sydjyske område øst for Esbjerg og Ribe står majsmarkerne de fleste steder godt og sundt, kunne planterådgiver Vivi Ernstsen hos Sagro konstatere på en rundtur i sidste uge.

Men der er også områder, hvor store arealer ligger hen som et næsten dødt landskab.

Hos landmand Flemming Høi, Kalvslund ved Ribe, ligger halvdelen af en majsmark på 6 hektar eksempelvis helt øde hen. Det er store flokke af råger, der er gået helt målrettet efter de små majsplanter, som de har kunnet trække op med rod. Det har givet dem adgang til enten stankelbenslarver eller selve majskernen.

- Der har været flokke på 5-600, der har slået sig ned, og så tager det jo ikke lang tid at ribbe en mark, siger Flemming Høi.

Han har sået marken om to gange for så bare at konstatere, at rågerne vendte tilbage og fortsatte ædegildet.

Heldigvis er det kun en enkelt ud af hans 210 hektar med majs, der er ramt.

Nyt problem for konventionelle

Det er første gang Flemming Høi oplever problemet med rågerne.

Han tilskriver det selv, at der i netop det pågældende område har været mange stankelben og dermed også stankelbenlarver, som rågerne kan have fået smag for.

Problemet med de mange råger i majs er dog også kendt blandt økologiske planteavlere, mens det er nyt for konventionelle.

Vivi Ernstsen peger også på et forbud mod anvendelse af bejdsemidlet Mesurol som en del af forklaringen. Midlet har vist sig effektivt mod rågerne, og hun finder det derfor forventeligt, at der opstår problemer netop i det første år uden Mesurol.

Det er muligt at søge tilladelse til at regulere rågerne. Erfaringen med effekter har dog været varierende, oplyser hun.

Smælderlarver udfordrer 

Også Anders Harck ved Tjæreborg har oplevet større flokke af råger, der meget præcist er gået efter majskernerne i jorden. Her har fuglene brugt deres lange næb til at komme ned til kernen, så de med utrolig præcision har kunnet finde kernerne for hver 12 centimeter. De har tilmed fulgt hele rækker med såede majs, hvor man kan se små huller efter næbbene.

Hos Anders Harck har majsen dog først og fremmest oplevet angreb nedefra. Det er smælderlarver, der på trods af deres begrænsede størrelse har gjort kål på majsen.

- Vi er bekendt med, at smælderlarver kan forårsage store skader på marker, der er omlagt fra græsmarker, siger Vivi Ernstsen. Her er der flere eksempler på at adskillige hektar er gået til på grund af smælderlarverne.

Erfaringerne er, at larverne har en livscyklus over en fire-årig periode, så problemerne vil være størst de første to-tre år.

Bejdsningmidlet Sonido har tidligere været et anvendeligt middel mod smælderlarverne, men også her er et forbud trådt i kraft.  Anders Harck har forsøgt sig med alternativer dog uden virkning.

Spår pænt høstudbytte

På sin tur oplevede Vivi Ernstsen også skaderne efter et skybrud og haglvejr den 27. juni i Tjæreborg. Det er gået ud over det samlede bladareal og har dermed reduceret plantens evne til at optage solenergi.

Vivi Ernstsen oplever generelt, at majsen i området er et par uger bagud, men at det ellers står godt. Hun spår, at det på nuværende tidspunkt ser ude til et pænt høstudbytte.

teba

 

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.

Underskud af sukker

Prisen for sukker går op for tiden. Det skyldes først og fremmest en underskudsproduktion af sukker, set i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Det begynder således efterhånden at lysne for producenter af sukkerroer, der ser ud til at få mere i pris for deres produktion end det var situationen tidligere på året.

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.
Side 1 af 1892 (37821 artikler)Prev1234567189018911892Next