Mindre plads og mindre metan

- Selvom vi vil se en stor vækst i plantebaserede produkter fremover, vil der fortsat være et marked for mælk og oksekød. Derfor tror jeg, at danske mælke- og kvægproducenter fortsat vil være bidragydere til fødevareproduktionen i fremtiden. Udfordringen er dog, at der i 2050 vil være langt mindre areal til landbrug end i dag, og derfor er kvægbruget nødt til at tænke i nye baner, lyder det fra Katherine Richardson, formand for L&F’s Klima-Advisory Board i Kvægnyt.

Udover at være formand for advisory boardet, er Katherine Richardson leder af Københavns Universitets Sustainability Center samt medlem af Klimarådet.

Hun nævner alternative fodertyper som eksempelvis tang til at imødekomme udfordringerne med mindre arealer, da det kræver mindre plads at producere end græs og majs.

Metanreduktion

Mens pladsen bliver mindre, bliver en af producenternes andre store opgaver at reducere miljø- og klimabelastningen. Herunder køernes metanudledning.

- Metanen bidrager til drivhuseffekten, og derfor skal udledningen mindskes – der er ingen vej udenom. Det kan eksempelvis ske ved, at køerne opholder sig indendørs i gastætte produktionsfaciliteter, hvor gassen opsamles i særlige anlæg. Ideelt set mener jeg faktisk ikke, at kvægproduktion bør foregå i det fri, selvom der selvsagt også er dyreetiske hensyn at tage, siger Katherine Richardson.

Mangler teknologi og rammer

Hvis omstillingen til lavere klimabelastning skal komme i mål, kræver det dog ikke kun en stor indsats for kvægbrugerne. Også de teknologiske løsninger og erhvervsmæssige rammer skal på plads.

- Vi skal have langt mere forskning i nye fodertyper og metoder til reduktion af metan fra køerne. Vi skal også opbygge en erhvervsmæssig struktur, som gør det langt mere attraktivt for producenterne at investere i omlægning til en mere miljøvenlig produktion, hvor eksempelvis drivhusgasser ikke kan udledes i miljøet, siger Katherine Richardson.

cc