Penge at hente på frisk græs

Det at ensilere sit græs for at bruge det i sommerperioden kan sammenlignes med en jordbæravler, der plukker fine og værdifulde bær i juni måned for at lave dem til marmelade og sælge det ved vejkanten næste sommer.

- Det er groft sat op, men der er noget om det, siger Jørgen Søndergaard Madsen, økologisk mælkeproducent ved Skjern og indehaver af firmaet Maksigrass.

- Gennem de erfaringer, jeg har gjort mig de seneste tre år med store mængder frisk græsfodring på stald, er det min påstand, at en økolog taber et potentiale på 5.000-6.000 kroner pr. hektar kløvergræs, han anvender til opfodring af græsensilage kontra opfodring i frisk tilstand, siger han og henviser til Troels Kristensen på AU Foulum, der i et studie over fem år har opgjort nettoudbytterne for økologer til cirka 5.400 foderenheder pr. hektar græs på agermarkerne. For konventionelle lød tallet på cirka 7.400 foderenheder.

- Ved frisk græsfodring nærmer vi os forsøgsudbytter på 10.000-12.000 foderenheder i frisk græs, lyder det fra Jørgen Søndergaard Madsen, der i oktober måned afholder tre gårddemoer med fokus på Maksigrass-konceptet.

- Ved frisk græsfodring har vi også et betydeligt større proteinudbytte at gøre godt med. En forskel på 20-25 procent er ikke unormalt. Ensilage ligger omkring 18 procent protein, mens frisk græs ligger omkring 22 procent. Ingen ammoniumtal på frisk græs, samt et relativt stort kløverbladtab i marken undgås ved frisk græsfodring, siger han og konkluderer:

- Vælger man at ensilere græs for at bruge det i fodringen i sommerperioden påfører kvægbrugeren sig et tab på. 6.000-7.000 kroner pr. hektar, siger Jørgen Søndergaard Madsen og deler resultatet med fem køer pr. hektar for at nå frem til et potentiale på godt 1.000 kroner pr. ko fodret med frisk græs.

Udbytteregistrering med forkert udgangspunkt

Jørgen Søndergaard Madsen mener, at man i dag lukker øjnene for et kæmpe gab mellem forsøgsudbytter i kløvergræs og de nettoudbytter, der opnås et år efter, når ensilagen er opfodret.

- Udbytteregisteringen tager i dag udgangspunkt i vægt på frakørselsvognene, NIR på snitteren eller opmåling i silo. I alle tilfælde har vi ikke kendskab til den mængde grønmasse, der står på marken, når skårlæggeren begynder. Det er i marken, vi har den største tab og tab af de mest værdifulde ingredienser, konstaterer han.

- På den netop afholdte fodringsdag i Herning lancerede man »Udbytteregistrering version 4.0«. Selv her tager man udgangspunkt i den mængde, der køres til silo. Ikke den mængde, der står på marken. Man begynder tidtagningen midt i et maratonløb, mener Jørgen Søndergaard Madsen.

Skår skygger

Udover udbyttetab fra mark over ensilagestakken og ind på foderbordet ser Jørgen Søndergaard Madsen en anden ulempe ved ensilering. Skårene på marken.

- Græs, der er skårlagt, dækker for sollys. Græs kan ikke undvære sollys i vækstsæsonen, men om vinteren gør det ingenting. En stub, der måske har været dækket i 1-2 døgn, har en langsommere opstart end marker, hvor græsset er fjernet i én arbejdsgang. Fire-fem slæt med dette resultat giver måske 15-20 ekstra dage med genvækst. 20 dage á 70 kilo tørstof om dagen, og vupti, så står man med 1.400 kilo ekstra tørstof.

Og han ser ikke noget problem i at få afsat de ekstra græsmængder.

- Det er så heldigt, at køernes foderoptagelse er større i frisk græs kontra ensilage. 16-18 kilo tørstof pr. ko pr. dag i frisk græs er ingen problem. Så når der fodres med frisk græs spares der tilskudsfoder, både i kilo og kroner. Man kan gå meget på kompromis med næringstofindholdet i tilskudsfoderet, når frisk græs udgør en stor andel, siger Jørgen Søndergaard Madsen og laver igen et regnestykke, der også finder cirka 1.000 kroner pr. ko.

Han understreger, at de økonomiske aspekter er knapt så store for en konventionel mælkeproducent på grund af prisforskelle på energi og især på protein.

- Et godt bud er, at der omkring det halve at hente for konventionelle – afhængig af hvor højt, man går op i frisk græs, siger friskgræsfortaleren, der dog erkender, at fodring med frisk græs ikke er lutter lagkage.

- Jeg er helt med på, at der er udfordringer i frisk græs-fodring, men mange af dem er sejlivede myter fra Tårup-grønthøsterens tid. Maksigrass-konceptet har sorteret voldsomt ud blandt ulemperne.

cc