Rød kvægbestyrelse studerede kød- og malkekvæg i Sydamerika
En flok kendte sjællandske kvægfolk har været på studietur til Brasilien og Argentina, hvor der foruden kvæg blev set på planteavl, forædling og danske DLF’s frøaktiviteter i Latinamerika.
Den »røde« bestyrelse, som deltog på studieturen til Sydamerika, var driftsleder Henrik Mikkelsen, Rødby, og gårdejerne Torben Stoelshøj, Nr. Asmindrup, Carsten Vestergaard, Græsted (formand), Kaare Larsen, Gilleleje og Reintjne Kloppenburg, Gislinge. Her er de fotograferet på en kødkvægbedrift med 13.000 kreaturer i Argentina.
En god bøf kan føre til meget. Eksempelvis en lang og udbytterig studietur til Sydamerika. Det kan de fem bestyrelsesmedlemmer i Østlige Øers RDM-forening skrive under på.
Bestyrelsen, der også er identisk med bestyrelsen i fonden Grut-Hansens Legatstiftelse, som driver RDM-kvæggården Assendrup Hovedgaard mellem Ringsted og Næstved, vendte i december tilbage til Sjælland efter en udbytterig studietur til Brasilien og Argentina.
Bestyrelsens fem medlemmer har fraskrevet sig almindeligt bestyrelseshonorar. I stedet tager man på en landbrugsrelateret studierejse hvert tredje år.
- På en studietur til Holland for nogle år siden var vi på en argentinsk restaurant, som serverede nogle fantastiske bøffer. Her blev det besluttet, at vi ville til Argentina og se, hvordan de her bøffer var opdrættet, fortæller gårdejer Carsten Vestergaard, der er formand i de to bestyrelser.
Danske bedrifter er udfordret
Carsten Vestergaard driver selv Kollerødgård ved Græsted i Nordsjælland. Gården er et traditionelt landbrug med 120 malkekøer – primært røde. På gårdens 160 hektar jord produceres eget grovfoder og diverse salgsafgrøder.
Carsten Vestergaard og hustruen, Gitte, der har egen isproduktion på gården, ser en fremtid for sig, hvor deres ene søn i en børneflok på seks, sandsynligvis fortsætter som landmand på gården.
- Det er måske det rigtige valg. Men jeg tror, at vi på den lange bane er voldsomt udfordret i Danmark. Vores omkostninger er høje. Og kan vi for eksempel dyrke hvede til 100 kroner pr. hkg i fremtiden, lyder det skeptisk fra landmanden.
Kan rykke hurtigt
Carsten Vestergaard påpeger, at der med det store danske omkostningsniveau er behov for, at hvedeprisen nærmere skal være 150 kroner. Og det er det samme med svinekød og mælk. Afregningen skal op, for at der er penge i det i Danmark.
- Vi ser i praksis, at når hvedeprisen stiger, så stiger produktionen meget hurtigt i verden. Og selv om vi bliver flere mennesker, er der stadig så meget uudnyttet potentiale i form af, at man kan opdyrke mere landbrugsland.
- Man kan give mere gødning og vældig hurtigt rykke udbytterne og dermed produktionen. Jeg kan godt have min frygt for, om vi i Danmark kan konkurrere med for eksempel Sydamerika.
- Vel er vi dygtige. Det er det, der har drevet vores landbrug. Og det gør det måske også fremover. Men om det er de traditionelle landbrugsprodukter, hvede, svinekød og mælk, vi skal producere i fremtiden, kan jeg altså godt have min tvivl om. Potentialet i mange andre lande er så enormt, at det kan blive rigtigt svært for os på 30 års sigt, pointerer Carsten Vestergaard og fortsætter:
- Vi ligger eksempelvis på 2,50-2,60 kroner pr. kilo på mælkeprisen. Men nogen skal op på 3 kroner for at lave en nulforretning. Og priserne er bare globale i dag. Og stiger prisen til 3 kroner, så stiger produktionen bare. Spørgsmålet er også, om vi kan forædle vores produkter så meget, at vi kan tjene nok.
Læs mere i LandbrugØst i uge 2, der udkommer torsdag den 10. januar, men allerede fra lørdag den 5. januar kan ses på landbrugoest.dk.
