Effektivt Landbrug har spurgt Erik Rattenborg, dyrlæge hos Seges, hvorfor smitten er så svær at få bugt med, og hvad videnscentret mener, der skal til.

- Vi ved reelt ikke, hvorfor tallene stiger. Der er mange årsager til, at der er kommet flere besætninger i den smittede kategori, samtidig med at de smittede har svært ved at få saneret. Men der er ingen tvivl om, at der er kommet flere nysmittede til det seneste års tid, siger Erik Rattenborg.

Dyrlægen forklarer, at det er sværere i dag at få saneret besætningerne, da produktionerne bliver større og mere komplekse med flere ejendomme og mange dyr.

- Dyrene flyttes mere rundt indenfor bedriften i forhold til tidligere, og det er svært at håndtere smitsomme sygdomme i det hele taget. Den komplekse drift stiller store krav til at få alle huller fyldt ud i handlingsplanen og få fastholdt indsatsen. Folk kommer simpelthen ofte ikke i mål med den indsats, der skal til, for at få dem smittefrie. 

Nødvendigt med stramninger

Erik Rattenborg lægger vægt på, at man både i Seges og politisk tager det høje niveau meget seriøst, og at det også burde afspejle sig i gældende bekendtgørelse.

- Der er jo allerede i dag krav om en handlingsplan på smittede bedrifter, som skal bevirke, at de får saneret og laver tiltag for ikke at smitte deres naboer. Så hvis du skal transportere gylle, gødning eller dyr, så skal man mindske smitterisikoen mest muligt, sådan vil jeg tolke de bestemmelser, der er allerede nu. Men at der så er nogen, der ikke gør det, må vi beklage og sørge for at få strammet op overfor, siger han.

Derfor bebuder dyrlægen også, at der skal strengere tiltag på bordet.

- Vi arbejder på, og jeg forventer, at der kommer større krav til, at man tager hensyn til risikoen for at smitte sine naboer med salmonella. Det gælder både, når smittede dyr skal ud på græs, eller hvis de skal flyttes forbi niveau 1-besætninger.

Udover at påvirke lovgivningen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, så en ny minister får forelagt de tiltag, der er nødvendige, har Seges også arbejdet på ekstra information til økologerne, som er pålagt at have dyrene på græs – smittede eller ej.

Lang tid til nye regler

Imidlertid er proceduren i ministeriet lige nu, at næste gang der bliver lavet nye regler hedder 2020.

- Der kommer ikke ny lovgivning om salmonella før tidligst januar 2020. Men der går vi til gengæld ind i en fase, hvor der vil blive sat skrappere regler op og skrappere konsekvenser for de smittede besætninger, som ikke når i mål med deres sanering, understreger Erik Rattenborg.

Et af de skrappere tiltag, som er på bedding, er flere kontrolbesøg.

- Vi vil helt klart lægge op til udvidet kontrolbesøg, så flere får besøg og tjekket op på handlingsplaner. For de skal lave en handlingsplan med målsætninger for deres bedrift, og den skal justeres, hvis de ikke når i mål, det står i loven. 

Om der kommer deciderede bøder til de smittede, kan dyrlægen dog ikke sige noget om.

- Vi er i en situation, hvor vi ikke kan sige præcist, hvilke skrappere tiltag der indføres, og vi er åbne for flere muligheder.

Svær målsætning

Når niveauet stadig stiger, og der først er mulighed for strammere regler i 2020, er det nærliggende at spørge, om Erik Rattenborg tror på målsætningen om en smittefri dansk kvægproduktion i 2020.

- Det er ikke realistisk med en udryddelse i 2020, det tror jeg ikke på, så skal man være noget optimistisk. Og derfor vil der også blive indført nogle mere præcise og skrappere bestemmelser, for målsætningen om at vi skal være fri fastholdes.

Han understreger, at selvom reglerne har nogen tid undervejs endnu, så er det ikke en anledning til at slække på smittebeskyttelsen.

- Det er rigtig vigtigt for branchen, at risikoen ved at spise danskproducerede fødevarer er så lille som mulig. Folk skal ikke læne sig tilbage indtil 2020, for sanering er en lang proces, og hvis man ikke allerede seriøst er i gang, så når de enkelte besætninger heller ikke i mål i 2020. Det gælder om, at landmændene tager det her alvorligt og kaster sig over opgaven om at komme det til livs.

En usynlig pengesluger

Erik Rattenborg forklarer, at det afhænger meget af den enkelte besætning, hvor meget det økonomisk koster at kæmpe med salmonella.

- Det kan betyde helt op til et par tusinde kroner pr. ko om året. Det kan godt flade lidt ud, når man kommer mere og mere i mål, men vedblivende vil der være tab, hvis man ikke bliver fri for det. Men det er ikke som sådan synligt på bundlinjen, og det er formodentligt derfor, at nogle ikke er så motiverede for at gøre en fuldt tilstrækkelig indsats.

Kvæg