Smertestillende har effekt mod lungebetændelse ved kalve
Smertestillende medicin, NSAID, har en effekt mod lungebetændelse, hvis det gives så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, viser et nyt projekt.
Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede, at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve. Arkivfoto
Et projekt fra Københavns Universitet, støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden, har kigget nærmere på tidlig behandling af lungebetændelse med smertestillende – det såkaldte NSAID.
Baggrunden har helt overordnet været at kunne minimere behandling med antibiotika for at mindske risikoen for antibiotika-resistens og i sidste ende få en mere robust kalv.
Formålet har været at vurdere effekten af behandlingen med NSAID i de tidlige stadier af lungebetændelse på udviklingen af sygdomstegn.
NSAID er smertestillende som blandt andet Metacam, Loxicom, Finadyne, Norodyl og Dinalgen.
Fælles for dem er, at de hæmmer specifikke ødelæggende processer i inflammationen, får kalven til at få det bedre, giver bedre ædelyst og understøtter andre dele af immunforsvaret.
Tjek for sygdom dag 1 og 5
Med i forsøget var en slagtekalveproducent med sine 87 nyindsatte kalve i alderen 7-28 dage.
- Vi undersøgte alle kalvene for tegn på sygdom på dag 1 og dag 5, fortæller Mette Bisgaard Petersen, adjunkt ved Københavns Universitet.
Der blev kigget på almenbefindende, hoste, næseflåd, tåreflåd, temperatur, vejrtrækning og lungelyde.
Hvert tegn blev scoret, så den enkelte kalv fik en samlet score mellem 0 og 11, hvor 0 var en rask kalv og 11 en meget syg kalv.
Kalvene blev delt i to grupper, den ene gruppe fik en tidlig behandling med NSAID på dag 1, 2 og 3, mens det øvrige hold ikke fik nogen behandling.
På dag 5 blev kalvene igen scoret for sygdomstegn.
- I gruppen som har fået NSAID, er de fleste på et lavt niveau på dag 5, mens den anden gruppe er mere varierende og nogle har også her brug for antibiotikabehandling, forklarer Mette Bisgaard Petersen.
Skal gives tidligt
Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve.
Det ideelle tidspunkt for behandling er, når kalven er lidt nedstemt, men gerne vil æde og drikke. Kalven skal stadig trække vejret normalt og kan have klart/gennemsigtigt næseflåd. Der kan være tør hoste, men der må ikke være vandigt tåreflåd.
- 30-60 procent af de mildt syge kalve, der behandles med NSAID, har ikke behov for antibiotika, fortæller Mette Bisgaard Petersen og slår fast, at man ikke kan erstatte antibiotikabehandlingerne med NSAID, men at man kan reducere dem.
Nyt projekt igang
I besætningen derhjemme opfordrer Mette Bisgaard Petersen til at lave en klinisk score af sine kalve to gange om ugen.
De kalve som har tidlige og milde tegn på sygdom tildeles NSAID, mens kalve med tegn på moderat sygdom, altså for eksempel ikke bare har klart og gennemsigtigt flåd fra næsen men direkte snot, får antibiotika og NSAID.
I 2020-2023 kører et nyt ph.d.-projekt, som skal undersøge muligheden for aktivitetsmålere og temperaturmålere som en del af en automatisk overvågning af ens kalve.
