Tips til fremtidens staldanlæg

Mange kvægbrugere har en udviklingsplan for deres staldanlæg, men der er stor forskel på, hvor klart planen fremstår. Det hjælper meget at få planen skitseret ordentligt ned, fastslår bygningskonsulent, som her giver sit bud på, hvad man skal have med i planerne.

God afstand mellem bygningerne kræver mere jord, men jord er kun en lille del af samlede byggeudgifter, påpeger Robert Pedersen, BK Nord. Arkivfoto Logistik, arbejdsrutiner, smittebeskyttelse, dyrevelfærd samt miljøforhold og økonomi skal gå op i en højere enhed, når der bygges staldanlæg. Arkivfoto

Der er mange forhold, der skal inddrages i planlægningen af fremtidens staldanlæg, både med hensyn til selve staldanlægget – der blandt andet omfatter logistik, arbejdsrutiner, smittebeskyttelse, dyrevelfærd – samt miljøforhold og økonomi.

Her giver bygningskonsulent Robert Pedersen, BK Nord, inspiration til de overvejelser, der skal ligge bag planlægningen af fremtidens staldanlæg:

Logistik

Logistikken i et staldanlæg er meget vigtigt.

Tænk i at opbygge staldanlægget med parallelle bygninger. Det giver normalt det bedste grundlag for en god logistik.

Tænk på at opdele staldene i staldafsnit. Det drejer sig om et staldafsnit til malkende køer, et staldafsnit til kalvene, et staldafsnit til kvierne og et staldafsnit til goldkøer, kælvekvier og kælvning.

I mindre besætninger kan der være flere staldafsnit i én bygning. Ofte vil der dog være et staldafsnit i hver sin selvstændige bygning og ved større besætninger er også de malkende køer opdelt i flere stalde.

Selvstændige bygninger

Ved selvstændige bygninger til hvert staldafsnit er det nemmere at opnå simple og rationelle linjer i bygningen og det gør byggeriet billigere, selvom der skal bygges flere »gavle«.

Flere selvstændige bygninger giver normalt også en bedre smittebeskyttelse, hvilket er meget vigtigt. Det er et område, der vil få endnu mere betydning i fremtiden.

Selvstændige bygninger til hvert staldafsnit giver ofte også bedre muligheder for på en billigere måde at udvide staldafsnittene senere, samt for at bygge i etaper.

Afstand imellem bygningerne

Placér bygningerne med god afstand imellem. Jeg vil gerne op på minimum 20-40 meter imellem parallelle bygninger. Det giver en langt bedre ventilation i bygningerne og dermed også en væsentlig bedre sænkning af smittetrykket.

Ja, der bruges et større areal, men jorden er en lille del af byggeudgifterne, når man regner det efter. Og afstanden imellem bygningerne giver mulighed for at udligne terrænforskelle ved at placere staldene i forskellige højder, hvilket der kan spares mange penge på.

Plads - både ude og inde

Tænk langsigtet. Det er ofte ensbetydende med at give plads nok, altså at holde arealer fri. Afsæt plads til byggefelter til kommende staldafsnit og afsæt plads til kommende udvidelser af besætningen. Udviklingen af staldanlægget er en proces, der ofte strækker sig over en længere periode.

Tænk langsigtet er også at give dyrene plads inde i staldene. Det gør desværre byggeomkostninger større, da det betyder større stalde. Men det tjenes hjem på bedre dyrevelfærd og højere produktion.

Husk også på muligheden med, at et staldafsnit kan skifte benyttelse over tid, så det i de første år benyttes til f.eks. kælvning og senere til goldkøer eller mindre kvier.

Indretning – håndtering af dyrene

I planlægningen af staldanlægget indgår mange tanker omkring arbejdsforhold og tidsforbrug til at passe dyrene. Det er et vigtigt område, for arbejdsløn er en stor udgift i en kvægproduktion.

Jo mere rationelt staldanlægget er, des færre arbejdstimer er der i staldanlægget uden det går ud over dyrenes produktionsresultater og effektivitet, snarere tvært imod. Og arbejdsforholdene har også betydning for at kunne tiltrække god arbejdskraft.

Det er et vanskeligt område, for hvordan er det optimalt at passe dyrene de næste 10 år?

Her vil der komme yderligere hjælp i form af teknik.

Lad derfor håndteringen og flytningen af dyrene styre mest i planlægningen. Det er arbejdstunge opgaver, som er svære at automatisere. Det betyder, at staldene skal indrettes med gode separationsmuligheder til dyrene og gode drivveje. Til kalvene kombineret med flyttekasser/kreaturvogne, hvilket kræver gode færdselsveje.

Det giver en udfordring omkring smittebeskyttelse ved krydsning af dyretrafik med fodertrafik/persontrafik, men det findes der gode løsninger på. Det skal bare tænkes ind i staldanlægget.

Overvågning

Overvågning af dyrene er også vigtigt. Her må man tænke i en gåtur rundt i staldafsnittene, eventuelt hjulpet af »persontransport med elmotor«.

Kravene til logistik og rationelle arbejdsforhold omkring fodring og pasning af dyrene vil betyde, at der skal observeres dyr flere steder.

Tænk derfor i gode persongange til personer, der skal udføre overvågningen. Det gælder også udendørs. Det kunne være med tag over og med lys og læ. På dette område skal vi have mere fokus i fremtiden.

Afgræsning/motionsfold

Afgræsning er en meget stor udfordring i logistikken, især ved AMS’er. Vi skal have tankerne omkring afgræsning vendt, når vi planlægger fremtidens staldanlæg. Hvis det er afgræsning, så skal staldanlægget også placeres med hensyn til adgang til græsarealer, der er store nok. Igen er det dyreflytningerne, der er udfordringen, hvilket betyder gode drivveje og de udfordringer, det giver med logistikken.

Jeg tror, vi skal have udendørs motionsfolde mere i tankerne. Måske skal motionsfoldene kombineres med udendørs fodertildeling (foderbord). Måske kan det opfylde mange af ønskerne til afgræsning ved at dyrene kan komme ud. Med motionsfoldene bliver der god brug for pladsen imellem bygningerne.

Renovering af nuværende stalde

De nuværende bygninger indgår i planlægningen af staldanlægget. Her skal vi huske »Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg«. Denne lov betyder, at mange stalde ikke kan opfylde kravene til kostalde, især efter 2034. Det kræver en plan for udviklingen af staldanlægget. Ofte vil de nuværende kostalde blive benyttet til kvier, måske endda kun til de mindre kvier og så bliver det nye stalde til køerne.

Man kan renovere nogle af de nuværende kostalde, så de kommer til at opfylde lovkravene (og samtidig opfylder de krav, som højtydende malkekøer stiller). Men i mange tilfælde bliver det relativt dyrt, dels i byggeomkostninger, men også fordi der kan være færre køer i staldene. Når vi skal ændre i bunden på en stald, så bruger vi mange penge, som vi kunne bruge i en ny bygning. I de fleste tilfælde vil det være fornuftigt at tænke i nye kostalde og så benytte de nuværende stalde med den indretning, de er indrettet med.

Glem ikke miljø

I en udviklingsplan for staldanlægget indgår mulighederne for en miljøtilladelse. Når man har fået lavet sin råskitse omkring indretning og placering af staldafsnittene, så få dette drøftet med miljørådgiveren. Hvordan er mulighederne for at få en miljøtilladelse til denne udvikling? Ofte skal der tages hensyn til lugtafstande og afstande på grund af ammoniaktabet.

Billigt byggeri

For økonomien er det vigtigt med gode produktionsresulter og god effektivitet. Her er de ovenfornævnte forhold vigtige.

Selve byggeudgifterne skal selvfølgelig også være fornuftige. En større farmtest viste, at det billige byggeri opnås ved god planlægning, et klart aftalegrundlag og en god byggestyring. Kombineres dette med staldbygninger med simple og rationelle linjer, så kan byggeriet gøres til meget fornuftige priser. Det giver det klart billigste byggeri.

Læg derfor indsatsen i planlægningen af staldanlægget, kombineret med et klart aftalegrundlag og en god byggestyring. Det giver det bedste grundlag for fremtiden.

- Tænk langsigtet. Det er ofte ensbetydende med at give plads nok, altså at holde arealer fri. Afsæt plads til byggefelter til kommende staldafsnit og afsæt plads til kommende udvidelser af besætningen. Udviklingen af staldanlægget er en proces, der ofte strækker sig over en længere periode.

Robert Pedersen, bygningskonsulent, BK Nord

cc

Læs også