Undgå lungebetændelse hos kalvene

Efteråret er over os, og inden længe kommer vinteren. Med den kommer også de kolde træk-vinde i stalden, som kan resultere i forkølelse og lungebetændelse hos kalvene.

Velas anbefaler, at man i den kolde tid altid sørger for, at kalvene har et tørt underlag med ren og tør halm, så man forebygger risikoen for, at de får træk. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Velas anbefaler, at man i den kolde tid altid sørger for, at kalvene har et tørt underlag med ren og tør halm, så man forebygger risikoen for, at de får træk. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

KALVE Ifølge Masja Reinhard, der er juniorkonsulent indenfor kvæg hos Velas, er lungebetændelsen af mange årsager vigtig at undgå, hvor en af de vigtigste er, at kalvene kan risikere at blive kronikere, når de er klar til at give mælk.

Og raske dyr har nu en gang bedre forudsætninger for at producere mere mælk end de syge dyr.

- Derfor anbefaler vi, at man altid sørger for, at kalvene har et tørt underlag med ren og tør halm. Ligger de og er fugtige, er de også mere udsat overfor træk-vinde. Derudover skal de hele tiden have rene kar og skåle, eftersom en forkølet kalv nemt kan smitte de andre dyr, påpeger juniorkonsulenten på Velas’ hjemmeside.

Masja Reinhard peger endvidere på, at man med fordel også kan holde fællesholdene samlet hele tiden, så de samme fem kalve omgås hinanden hele tiden.

- Det sikrer, at de ikke får nye bakterier ind i systemet, som immunforsvaret skal håndtere.

cab

Læs også

Ny cutter klarer rundballerne
Overvej hvor øko-proteinerne skal komme fra
Arla i grønt eksport-sats
Dyrevelfærdsrapport viser plads til forbedring
Metanædende bakterier skal lette kostaldens klimaaftryk
Øget pres på oksekødsmarkedet