Kan vi stole på kvælstofprognosen?

Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør, AgroPro, Tempelvej 32, 4390 Vipperød

Der er noget, der ikke stemmer. Kvælstofprognosen siger minus 15 N på lerjord, samtidig med at vi ser knaldgule vinterbygmarker på lerjord, der ikke har fået gødning. Hvorimod de som fik 30 kilo N i februar, står flotte grønne.

Hvor er det kvælstof, som der ifølge kvælstofprognosen burde være til stede?

Jeg har kontaktet Leif Knudsen og Jens Elbæk, Seges, for at få en oversigt over i hvilken dybde, der er fundet mere kvælstof end normalt.

Jeg er sikker på, at det ikke er i de øverste 30 centimeter. For der har vi i næsten 200 målinger ikke målt mere end 13 kilo N i gennemsnit. For øvrigt uden de store variationer fra landsdel til landsdel og fra jordtype til jordtype.

Så jeg stiller stadig stort spørgsmål ved målingernes pålidelighed.

Ikke politisk kvælstofprognose

Jeg har sået tvivl omkring kvælstofprognosens pålidelighed og har udtalt, at jeg er overbevist om, at prognosen er politisk bestemt. Det gjorde jeg ud fra tre forhold.

For det første kunne vi ikke genfinde de ekstra 15 kilo N i vore jordprøver.

For det andet kunne jeg ikke få de sultne marker, især vinterbyg, til at passe med det ekstra kvælstof.

For det tredje kunne jeg læse af referat fra møder i Normudvalget, at kvælstofprognosen skulle vurderes både ud fra måling, og som det hedder: »Model til forklaring af responsparametrene (NREMO), som grundlag for kvælstofprognosen. Prognoseudvalget vil på baggrund af resultaterne af disse to spor udarbejde en anbefaling til Normudvalget vedr. indstilling af kvælstofprognose for 2019.«

Hvilket for mig beviste, at kvælstofprognosen skulle sættes sammen af målinger og på baggrund af deltagerne i udvalgets vurdering og forklaring.

Aktindsigten siger noget andet

Jeg har modtaget resultat på min aktindsigt-begæring fra Landbrugsstyrelsen 27. marts. I gennemsnit er der en reduktion i det samlede kvælstofbehov på 3,9 kilo N i forhold til gennemsnittet i perioden 2008-2018.

Dette bygger på 133 målinger over det ganske land (vi har i AgroPro udtaget 197 over hele landet).

Omkring vægtning mellem målinger og modelberegninger blev det besluttet at: »Prognoseudvalget anbefaler, at kvælstofprognosen i 2019 generelt baseres på de traditionelle N-min målinger.«

Men der står også at: »Mulighederne for at anvende modelberegninger som alternativ eller supplement til målinger skal analyseres nærmere inden 1. oktober 2019, hvor der skal træffes en beslutning om metode for udarbejdelse at kvælstofprognose 2020.«

Det vil sige, at risikoen for at der i fremtiden vil indgå modelberegninger og derfor en politisk vurdering og påvirkning ikke er overstået.

Også aktindsigt for 2018

I forbindelse med min begæring om aktindsigt for kvælstofprognosen i 2019, ønskede jeg også tilsvarende for 2018 for at sammenligne. Her var tale om en gennemsnitforøgelse af kvælstofprognosen på 3,6 kilo N/ha. Her var der målt i 146 marker.

I 2019 var det gennemsnitlige indhold i N-min 38,96 kg N pr. prøve. I 2018 var der 25,02 kilo N pr. prøve. Det giver en forskel på 13,94 kilo N.

Prognosen tager højde for, at der er faldet i gennemsnit cirka 50 mm i mernedbør fra 1. september 2017 til 25. februar 2018. I 2018-prognosen tages der højde for, at der er faldet i gennemsnit 50 mm mindre end normalt. Det giver en forskel på cirka 100 mm, hvilket svarer til den mængde nedbør, der er faldet i gennemsnit i marts.

Hvad vil jeg sige med det? Jo, hvis der havde været taget højde for den store nedbørsmængde i marts i kvælstofprognosen, burde denne have vist et plus tilsvarende 2018 (+ 5 N i gns.)

Hvad med nedbør i marts?

Jeg har hentet: »Aftale om køreplan og procedure ved udarbejdelse af kvælstofprognosen 2018«. Her er beskrevet en række forhold, der skal tages højde for i udvælgelse af målesteder. Her fremgår det også, at der skal lægges en »normal« nedbør ind for marts.

Men hvad når en normal ikke er en normal?

Når kvælstofprognosen først udsendes ultimo marts, men prøver er udtaget primo februar, bør der så ikke laves en korrigering i forhold til nedbøren?

Ellers er kvælstofprognosen værdiløs. Tages der højde for nedbøren i marts, burde kvælstofprognosen havde sagt +5-10 N og ikke 0- -15 N. Vi må kræve, at der laves en efterkalkulering af kvælstofprognosen på baggrund af nedbøren i marts 2019.

Hvorfor er der stor afvigelse?

I AgroPro måler vi i 0-30 cm dybde. Det gør man også i Sverige. Det er hvor muldlaget ligger, og dermed også den del, der kan mineraliseres.

Under 30 cm er der ingen muld og heller ingen ilt af betydning. Der sker derfor sjældent nogen form for mineralisering. Der er sjældent hverken nitrat eller ammonium. Derfor er det ikke rimeligt at indregne kvælstof i den dybde.

Imidlertid tages prøverne til kvælstofprognosen i op til en meters dybde. Det kan selvfølgelig godt medvirke til, at Seges måler cirka 39 kilo N, hvor vi måler cirka 13 kilo N.

Jeg er efter henvendelse til Seges blevet lovet en redegørelse over, hvad der er blevet målt i de forskellige dybder, først i næste uge. Det havde været godt at vide i forbindelse med denne artikel. Men det må vente.

Hvad er mest rigtigt?

Jeg vil på baggrund af visuelle vurderinger mene, at vores metode er mere rigtig. Hvilken nytte har planterne af kvælstof uden for roddybden, når de ikke kan nå dem?

Jeg tror på, at vinterraps og til dels frøgræs, som har dybtliggende rødder, kan hente noget af det kvælstof, som findes i en meters dybde. Men de skal ikke reguleres i forhold til kvælstofprognosen.

Langt de fleste afgrøder har rødder i 10-20 cm dybde aktuelt. Hvad gavner det dem, at der findes kvælstof længere nede, som de ikke kan nå?

Ansvarspådragende?

Når jeg kører rundt i hele landet og ser de mange sultne marker, undres jeg. Men jeg hører det igen og igen: »Vi må ikke gøde før efter 1. april. Det siger min konsulent«.

Jeg håber, de selvsamme konsulenter står klar med de penge, som kunderne har tabt i forhold til de, som har gødet i februar. Det forpligter at være rådgiver.

Jeg er vidende om, at de fleste konsulenter sidder begravet i papirarbejde aktuelt og ikke kommer meget i marken. Men alligevel. En smule starthjælp havde hjulpet i de fleste marker.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.