Knud Jeppesen: Kæmpe forskel på landfejl og byfejl

Knud Jeppesen fik bøde på 2.500 kroner for ikke at have indberettet sit forbrug af gødning i tide. Oplysningerne kunne myndighederne have fået på fem minutter med et telefonopkald. Samtidig hjælper staten gratis kommuner med at få skabt orden i tingene, når kommuner indberetter overløb for sent. Forskelsbehandlingen hænger slet ikke sammen, mener Knud Jeppesen.

Knud Jeppesen
Knud Jeppesen

Af Knud Jeppesen, landmand, Jelling

I Danmark er der pt. stor fokus på de nye vandplaner for 2021-2027. Politikere, embedsfolk, medier og ministre har meldt forskelligt ud om, hvor hovedvægten skal være i de nye vandplaner for, at vi får bedre vandmiljø i og omkring Danmark. Når der »opdages« nye iltsvind eller andet miljøbelastende, ja så er meldingen tit, at hvis det vedrører landbruget, skal der »strammes op og laves nye restriktioner«  og hvis det er fra det kommunerne »må vi se på det fremadrettet«.

Og det samme gælder for de »miljøfejl«, der findes. I landbrug og industri mødes vi med skrappe uanmeldte kontroller med politianmeldelser og bødekrav, mens fejl i kommunernes håndtering af spildevand styres af egenkontrol og en »snak« om tingene fra Miljøstyrelsen.

Selv fået bøde

Jeg har selv oplevet det på nærmeste hold. Det meste af vores jord er forpagtet ud, men driver selv nogle mindre marker med 10-12 hektar korn og tilsvarende med lidt græs og brak. Jeg laver og indsender min EU-ansøgning med både mark- og gødningsplaner til tiden, som jeg skal, men efterfølgende får jeg ikke indberettet forbrug af årets gødning til landbrugsindberetningen inden fristen 30. april. Der kommer så en påmindelse 26. maj i min e-Boks med sidste frist til 8. juni -altså kun 9 arbejdsdage. Den fik jeg desværre ikke lige set i e-Boksen og så falder den store hammer.

Det næste er, at Landbrugsstyrelsen melder mig til politiet, og som så har brugt deres kostbare tid på at læse sagen igennem, og har ringet, forklaret og oplyst mig om fejlen, og at jeg får en bøde på 2.500 kr. Fejlen består alene i, at tallet for forbrugt gødning ikke er meldt ind til tiden, men det har ikke påvirket /ændret noget miljø overhovedet. De 2 tons kvælstof det drejer sig om, er udbragt fuldt lovligt efter alle krav. Men klart - fejlen er min, men havde jeg nu brugt for meget gødning, havde bøden været meget større.

Helt anden behandling af kommuner

Jeg har sideløbende fulgt en del med i kommunernes spildevandshåndtering og fundet, at der er mange store og grove fejl i deres indberetninger af data til PULS databasen i Miljøstyrelsen, især omkring overløb med urenset spildevand, tilladelser med mere. Og ud fra dette er lavet en redegørelse, der viser en del kommuner, der udleder både to-tre – ja op til fem gange - så mange næringsstoffer, som det de oplyser. Redegørelsen er sendt til Miljø- og Fødevareudvalget, og dermed Miljøminister Lea Wermelin med efterfølgende spørgsmål omkring miljøstyrelsens manglende sanktioner over for kommunernes fejlagtige indberetninger.

På samme måde som alle landbrug en gang om året skal indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen, skal kommunerne indberette alle tal fra renseanlæg og overløb til PULS databasen i Miljøstyrelsen. Selv i den sidst nye PULS fra 2019, som skulle være version 2.0, er der nogle rubrikker, der er udfyldt med røde tal for overløbstal hos nogle kommuner. Adspurgt oplyser Miljøstyrelsen, at det er den, der selv har udfyldt de rubrikker kommunerne har »glemt« at udfylde med standardtal, for at få databasen færdig til tiden. Det var det jeg blev politianmeldt for - altså manglende tal til tiden!

På et stillet spørgsmål om hvilke muligheder og tiltag Miljøstyrelsen har for sanktioner over for kommunernes manglende og fejlagtige indberetninger svarer Miljøministeren:

»Miljøstyrelsen udsendte særskilte rykkerbreve i efteråret 2018 til 10 kommuner, hvor datagrundlaget i PULS-databasen var særligt mangelfuldt«.

Altså alle de kommuner med masser af almindelige fejl fik ikke noget rykkerbrev. Og hvad med de kommuner der har haft samme store fejl flere år i træk? Stadig ingen rykkerbrev - overhovedet ikke noget med politianmeldelse eller bøder. Husk her sker altså en meget større forurening af vandmiljøet UDEN der sker kommunerne noget.

Og mere svar:

»I efteråret 2019 fik Miljøstyrelsen desuden en ekstern konsulent til at hjælpe fem kommuner med at få datagrundlaget i databasen opdateret.«

Hallo – hallo, styrelsen sender konsulent ud til dem, der ikke kan finde ud af at indberette selv – der kom da ingen ud og hjalp mig – og jeg havde kun et tal forkert!

Nå, men det må have været dyrt for kommunerne med sådan en konsulent?  Nej da – det betalte Miljøstyrelsen da for – 270.000 kr. ex moms! For noget kommunerne har pligt til at indberette selv. Sig mig lige – er der da slet ingen, der kan se, at det er rablende galt!

Så et forslag til andre kommuner – sig at I ikke kan finde ud af det, så kommer Miljøstyrelsen og ordner det for jer. Gratis – hvor svært kan det være.

Og hele grunden ligger i samme svar fra Lea Wermelin:

»Miljøstyrelsen har ingen muligheder for direkte at sanktionere kommunerne ved mangelfuld indberetning«.

Hvorfor denne forskelsbehandling?

Hvor længe skal vi i landbruget finde os i den forskelsbehandling? – Hvorfor denne forskel på Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens måde at agere på. Lea Wermelin - det er påtalt flere gange. Hvordan kan en ansvarlig regering lade dette makværk fortsætte?

Man kan da ikke dele samfundet op i to - en del der bliver politianmeldt og får bøder, og den anden del kan man ikke sanktionere for de samme og væsentligt større forseelser, fordi en minister og nogle politikere ikke kan få sig taget sammen til at lave nogle ny regler og skrappere krav. Hvorfor hedder det »Miljøstyrelsen«, når chefen tillader så store fejl i spildevandsforurening af vores vandmiljø, uden der er »styring« på hverken miljø eller kontrol.

For øvrigt er Landbrugsstyrelsens ageren også ulovlig, for der står højt og tydeligt i loven om landbrugspakken fra 2015, at der skal skabes en ny kontrolstrategi baseret på dialog, ansvar, tillid og fremme regelefterlevelse gennem fælles forståelse. For øvrigt er det også sådan, at de gør i Sverige og Tyskland – altså staten er medspiller og hjælper med viden i stedet for som nu at være modspiller, der skal samle så mange fejl og bødekroner(skat) hjem som muligt. Tænk sig at bruge politiressourcer på, at jeg mangler et tal - hvis de havde ringet kunne vi have ordnet det på fem minutter.

Det er åbenbart kun på spildevandsområdet det praktiseres, det med dialog, ansvar og tillid.

Jeg må konkludere, at der intet er sket på det område inden for landbrug og fiskeri med mere siden 2015 - INTET– der bruges stadig meget snæversynet kontrol, som betales af brugerne i dyre domme, politianmeldelse, bøder og mistillid. Og fiskerne skal endda have kameraovervågning, mens de er på arbejde. Hvor ligger dialog -tillid -ansvar i det?

Den eneste dialog jeg har haft i min sag, er med politiet – kan det virkelig være meningen fru minister?

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Nyt indgreb går ud over skattefordele ved udlejning af bolig til nærtstående
Udkantsdanmark – nej, det er det Danmark, vi lever af
Annoncen er en ren provokation
Pesticiderne i drikkevandet betyder intet for din sundhed
Stop flæberiet og forlang videnskabelig redelighed