Danmarks Naturfredningsforening undlader at fortælle befolkningen, at det er 50-100.000 punktkilder, som truer drikkevandet og ikke landbrugets dyrkningsflade. Reelt betaler grundvandet prisen for, at fem millioner mennesker har brugt naturen som losseplads gennem årtier, skriver formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
- Vi vil ikke brændemærkes og gøres til prygelknabe, for at fem millioner mennesker igennem årtier har skaffet sig af med deres affald i den danske natur, og vi vil ikke betale hele regningen for det. Den regning skal ikke havne på landmændenes bord, fastslår formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden.
Han opfordrer til, at hele landbruget deltager aktivt i folkeoplysningen. Det er ikke landbrugets dyrkningsflade, som truer drikkevandet. Medierne viderebringer i skrivende stund ukritisk Danmarks Naturfredningsforenings (DN’s) forslag om indgreb mod landbruget, selvom samfundet intet opnår ved at gribe ind overfor dyrkningsfladen.
- DN ved udmærket, at der findes 50-100.000 såkaldte punktkilder i form af gamle lossepladser, industrigrunde, vaskepladser med mere. Alle ved - også DN - at alene lossepladserne i sig selv udgør en kæmpe trussel mod grundvandet. Ja, sågar mod overfladevandet. Sandheden går man udenom hos DN. Sandheden ser sådan her ud, og det er bare en lille brøkdel af alle punktkilderne, fastslår formanden:
Han henviser til sin fagchef, agronom Bente Andersen, som dokumenterer fra Miljøprojekt nr. 1604 fra 2014: »Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand«.
Fagchefen fastslår, at alle danskere har kort afstand til de gamle lossepladser, hvor pesticider er blevet dumpet af generationer før os. Nu lækker disse punktkilder ifølge fag. Som man kan se, er det værst rundt om byerne, hvor der ligger millioner af tons giftigt affald. Og det er som nævnt bare lossepladserne. Hertil kommer både veje og jernbaner, som er blevet sprøjtet med stoffer, som vi i dag finder i drikkevandet”, fastslår hun. Alle DN's henvisninger indeholder byforurening og lossepladser. Det er fuldkommen spild af ressourcer at føje sig for DN's postulater om, at landbrugets dyrkning skal begrænses. Det ved vi, fordi det især er stoffet BAM, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer som følge af pesticidfund. 86 ud af i alt 97 sløjfninger af drikkevandsboringer skyldes stoffet BAM, som er brugt flittigt på DSB's skinnearealer men som ikke er brugt i dyrkningen overhovedet. De sidste 11 sløjfninger skyldes lossepladser og andre punktkilder.
Det er derfor beviseligt ikke landbrugets dyrkningsflade, som giver sig udslag i sløjfede drikkevandsboringer. Det kan man se på denne figur, som viser, at det ikke er dyrkningsfladen, som fører til sløjfninger:
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.