Af Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tarmvej 57, 6880 Tarm
CO2 udledes primært fra to forskellige kilder.
Der er udledning fra de fossile råstoffer, der har været gemt i jorden i millioner af år og som frigør CO2, når vi anvender olie, benzin og gas. Den form øger CO2 i atmosfæren.
Og så er der den anden CO2, den cirkulerende, som bliver optaget og frigivet igen inden for en kort årrække. Det er CO2-optag i landbrugsafgrøder, skove, mennesker og husdyr.
Der bliver optaget store mængder i markens afgrøder, for eksempel når vi dyrker kernemajs, hvor et lille frø bliver til tre meter høje majsplanter på bare seks måneder. Vi høster pr. hektar cirka 10 tons majs, som bruges til foder, og cirka 40 tons plantemateriale, der kommer tilbage i jorden, og ender som frugtbar humus, der gemmer CO2.
Skove opbevarer på samme måde CO2, der frigives igen, når blade og træ formulder i skovbunden, eller flis brændes af på varmeværker. Naturskov frigiver CO2, når træer rådner.
Det er en misforståelse, at regnskovene er verdens lunger. For al den CO2, de optager, bliver frigivet igen, når blade og træer vælter og formulder. Regnskoven opbevarer jo bare CO2 på samme måde som en kornmark eller græsplæne.
Grise, køer, kaniner, hunde, katte og mennesker frigiver CO2, når vi udånder. Og når vi udånder for sidste gang, frigives al den CO2, der er bundet i kroppen.
Sådan cirkulerer CO2. Markens planter optager CO2, der frigives, når mennesker og dyr spiser og forbruger – også kæledyr. Der er således ikke en forøgelse i atmosfæren med den cirkulerende CO2. Den er livgivende – og bør ikke afgiftsbelægges.
Hvis der skal lægges skat på den cirkulerende CO2, må planternes optag modregnes. Det må lægges positivt på landbrugets CO2-regnskab og fratrækkes udledningen. Det er kompliceret.
Derfor et godt råd: Afgifter kan lægges på fossil CO2-udledning, ikke på den biologiske proces i liv. Det vil blot blive endnu en afgift for danskerne – uden miljømæssig effekt.