Der er ingen fremtid i at hæmme generationsskifter i familieejede virksomheder. Det er én blandt flere indsigelser mod den nye finanslov fra næstformanden i SLF.
Af : Berith Nissen, næstformand i SLF, Sønderjysk Landboforening
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om en ny finanslov, som indeholder mange gode tiltag for normeringer, uddannelse, ældre, den grønne omstilling klima og natur.
Vi anerkender de positive tiltag, da vi også er godt tilfredse med, at der i den grønne omstilling afsættes midler til udtagning af landbrugsjord og skovrejsning. Her må vi forvente, at landmænd, der må opgive at dyrke jorden, får fuld kompensation for tabet.
Finansiering skader landbruget
En række af finansieringsforslagene rammer faktisk ganske fornuftigt, for eksempel afgifter på on-line spil og casino og andre fornøjelser.
Jeg vil opfordre regeringen og forligspartierne til at tænke sig grundigt om en gang til
Men at der lægges ekstra afgifter på ejerskifte i landbruget, og for den sags skyld andre familieejede virksomheder, er helt godnat. Det er jo en afgift på, at driftskapitalen og soliditeten kan forblive i virksomheden og holde den økonomisk robust. Netop familieejede virksomheder er fremherskende i det vestlige Danmark, hvor de med en høj grad ved stabilitet og kontinuitet gennem generationer sikrer job og beskæftigelse i landområderne.
Vilkårene i forvejen for barske
Landbruget og landbrugets forarbejdningsvirksomheder og følgeerhverv udgør en stor del af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige dynamo, som trænger til at blive styrket frem for yderligere belastning. Sagen er nemlig den, at unge landmænd i forvejen har meget svært ved at skaffe finansiering til køb af landbrug, og hvis de kan, er en stor del af finansieringen »dyre penge« til høj rente og hård afdragsprofil.
Øget arveafgift og tinglysningsafgift gør ondt værre
I den nye finanslov hæves arveafgiften fra 6 til 15 procent og tinglysningsafgiften indekseres op i forhold til prisudvikling. Det betyder reelt, at en ung køber til landbrug vil komme til at betale hele sin opsparing eller mere i skatter og afgifter for at komme i gang. De penge skulle i et sundt ejerskifte være gået til at udvikle og geare ejendommen til den grønne omstilling og klimatiltag, som kunne sikre en bæredygtig fremtid. Det rigtig ærgerlige er, at de hårde vilkår får mange unge landmænd til at fravælge at blive selvstændige landmænd.
Er det virkelig gennemtænkt?
Jeg vil til slut stille regeringen og forligspartierne spørgsmålet: »Er det virkelig gennemtænkt?« Jeg synes, regeringen fejler her. Landbruget er i forvejen under pres, med faldende råvaregrundlag til vores forædlingsindustrier i svine- og oksekødproduktion, hvor den store beskæftigelse er. Vi har faktisk brug for, at unge dynamiske landmænd kommer til og kan være med til at udvikle fremtidens landbrug under den grønne dagsorden.
Jeg vil opfordre regeringen og forligspartierne til at tænke sig grundigt om en gang til. Der er ingen fremtid i at hæmme generationsskifter i familieejede virksomheder. Tværtimod: Giv dem mulighed for at fortsætte på et robust økonomisk grundlag, hvilket kan sikre grøn og klimavenlig konkurrenceevne.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.