LOOP-målinger er en nødvendighed – men gøres det godt nok?

LOOP-målingerne har nu eksisteret i 30 år. Det er på tide at evaluere – og at supplere de eksisterende sugeceller med flere nye sugeceller, der ligger mere fagligt korrekt, det vil sige midt på dyrkningsfladen. Det fagligt korrekt udførte arbejde hindres af Miljøstyrelsens manglende økonomiske formåen, mener skribenten.

På kortet over udbyttemålinger ses ganske tydeligt, at hele foragren langs vejen, hvor sugecellerne er placeret har markant lavere udbytte end marken som helhed. Illustration: Anders Knudsen.
På kortet over udbyttemålinger ses ganske tydeligt, at hele foragren langs vejen, hvor sugecellerne er placeret har markant lavere udbytte end marken som helhed. Illustration: Anders Knudsen.
Læserbrev laeserbrev@effektivtlandbrug.dk
laeserbrev@effektivtlandbrug.dk

Af Anders Knudsen, landmand og vært ved LOOP-forsøg, Lykkegård, Elling 

Seks steder i det dansk landbrugsland er der placeret såkaldte LOOP-målestationer, der måler de miljømæssige konsekvenser af landbrugsdrift – nærmere defineret som kvælstoftabet.

Årsagen til, at dette system med Landovervågning blev igangsat i 1989, var den såkaldte kvægundtagelsesregel, så der i stedet for 1,7 dyreenheder

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også