LOOP-målinger er en nødvendighed – men gøres det godt nok?
LOOP-målingerne har nu eksisteret i 30 år. Det er på tide at evaluere – og at supplere de eksisterende sugeceller med flere nye sugeceller, der ligger mere fagligt korrekt, det vil sige midt på dyrkningsfladen. Det fagligt korrekt udførte arbejde hindres af Miljøstyrelsens manglende økonomiske formåen, mener skribenten.
På kortet over udbyttemålinger ses ganske tydeligt, at hele foragren langs vejen, hvor sugecellerne er placeret har markant lavere udbytte end marken som helhed. Illustration: Anders Knudsen.
Af Anders Knudsen, landmand og vært ved LOOP-forsøg, Lykkegård, Elling
Seks steder i det dansk landbrugsland er der placeret såkaldte LOOP-målestationer, der måler de miljømæssige konsekvenser af landbrugsdrift – nærmere defineret som kvælstoftabet.
Årsagen til, at dette system med Landovervågning blev igangsat i 1989, var den såkaldte kvægundtagelsesregel, så der i stedet for 1,7 dyreenheder
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Læs hele artiklen
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.
Allerede abonnent? Log ind her
