Tyveri i et »retssamfund«
Af Ulf Nielsen, naturplejer og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Fjerritslev
LÆSERBREV Naturpleje med afgræsning af småheste og kreaturer har været vores levevej i mange år. Derfor omlagde vi allerede i 1985 næsten al vor jord, der for det meste er sandjord, til vedvarende græs. Det blev afgræsset med kødkvæg, og brugt til vinterfoder.
Flere år senere opdagede vi, at vores jord er omlagt til at hedde kultureng og dermed være paragraf 3-jord. Det var sket uden vores viden. Myndighederne havde åbenbart ret til at ændre vores brugsret af egen jord uden at meddele os det, når det havde ligget ud i græs i en årrække. De havde tilsyneladende også ret til at idømme os store økonomiske sanktioner, hvis vi ikke havde opdaget deres tyveri af vores dyrkningsret, hvis vi dengang ikke pløjede vores egen jord regelmæssigt. Det gjorde vi så.
Gennem årene har vi kørt en masse dybstrøelsesgødning, samt en smule kvælstof ud på vores vedvarende græsmarker. Det har betydet en rimelig græsning på vores sandede arealer.
Nu er den mulighed væk – et snævert flertal i Folketinget har ændret grundlaget for vores landbrugsdrift, idet de ophævede retten til at dyrke og gøde paragraf 3-jord.
Jordens handelsværdi blev ved dette dyrkningsforbud cirka halveret. Uden kompensation.
Vores belønning, for at tage sandet marginaljord ud af omdrift, for udelukkende at pleje og omlægge vedvarende græs allerede i 1985, er, at samfundet har gjort vores jord værdiløs. På trods af, at vi var 35 år foran med at bruge jorden til afgræsning, som samfundet påbyder os, vi skal.
Hvorfor gør de så afgræsning umulig ved at vedtage en ny lov, der betyder, at vi ikke kan pleje det græs kreaturerne skal leve af?
Kan et sådant tyveri virkelig accepteres i et retssamfund?
--
Udledning af spildevand begrænser landbruget
Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hjørring
LÆSERBREV Igennem en række forslag har regeringen igen valgt at stille yderligere krav til landbrugets brug af gødning. Det sker i en tid, hvor man i stedet burde se lidt nærmere på udledningen af spildevand og dumpning af slam i vores nærmeste havmiljø.
Forskningen peger på, at det mindst virksomme middel til begrænsning af næringsstoffer i vandmiljøet er begrænsninger af handelsgødning på marken. Alligevel er det det våben, man griber til.
Mens ingen reelt ved, hvor meget urenset spildevand rensningsanlæggene udleder – ikke engang rensningsanlæggene selv har et overblik.
Dette har betydning i forhold til beregningen af landbrugets udledning af næringsstoffer. Det lægges nemlig til grund, at mængden af næringsstoffer til kystvande, der kommer fra landbruget, er den samlede udledte mængde fratrukket den mængde, vi ved kommer fra rensningsanlæggene. Problemet er bare, at ingen ved, hvor meget der kommer fra rensningsanlæggene, og den ubekendte del fra rensningsanlæggene bliver derved landbrugets problem.
I den ubekendte del fra rensningsanlæggene er der desuden en ikke uvæsentlig mængde af miljøfremmede og prioriterede stoffer, som ingen regering indtil videre har bekymret sig om, selvom hovedindholdet i vandrammedirektivet netop er stop for udledningen af miljøfremmede og prioriterede stoffer og krav om målinger for netop disse stoffer. Så længe ingen ved, hvad der bliver udledt af miljøfremmede og prioriterede stoffer, opnår vi aldrig god tilstand i vores vandmiljø.
I stedet for at fortsætte med at stille uforholdsmæssigt store krav til landbrugets reduktion af næringsstoffer, ville det være klædeligt at begynde at rydde op i alle de ubekendte faktorer – så vi har en mulighed for at nå miljømålene i vores vandmiljø.
--
Skændsel i Skanderborg
Af Hans Vedholm, redaktør af Andelsbladet 1981-93, Beder
LÆSERBREV Byrådet i Skanderborg kan tilsyneladende ikke blive enige om at flytte et mindeanlæg for gårdejer Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, fra en trafikalt håbløs placering ved landevejen mellem Ry og Skanderborg til kulturcentret Vestermølle. Selv om det er en gratis omgang for kommunen. Hverken beboere nær anlægget eller kommunen har fundet det umagen værd at vedligeholde mindesten og omgivelser.
Er man i byrådet klar over, hvem Anders Nielsen var, og hvilken betydning han har haft for dansk landbrug og danske andelsvirksomheder?
Anders Nielsen var – uden nogen form for overdrivelse – den største organisatoriske kraft, som landbruget og andelsbevægelsen nogensinde har haft. Hans mangeårige virke vil aldrig blive overgået,
Lad mig blot nævne nogle enkelte milepæle: Bekæmpelsen af monopoler ved blandt andet at starte Jysk Andels-Foderstofforretning i 1898, Andelsudvalget – De samvirkende danske Andelsselskaber - i 1899, Andelsbladet i 1900, som han også var redaktør for, Landbrugsraadets dannelse i 1919. Jeg kunne blive ved.
Anders Nielsen var også meget aktiv omkring uddannelsen af landmændene. Indtil begyndelsen af 1980’erne udgav Andelsudvalget stadig »Anders Nielsens Lommebog«, som vejledte og hjalp med at holde styr på en landbrugsbedrift.
Ved sin død blev Anders Nielsen ikke hædret efter fortjeneste, men en mindesten blev det dog til.
En anden af datidens store mænd var lærer Frederik Møller, der i 1895 tog initiativ til at danne det første landsdækkende andelsselskab – Dansk Andels Ægeksport, i dag Danæg. Han var formand indtil sin død i 1923 og tillige direktør i de sidste fire år, og han spillede også en stor rolle i perioden, men slet, slet ikke på Anders Nielsens niveau.
Frederik Møller blev begravet på Frederiksberg Kirkegaard, og der blev opført et fornemt gravsted. Det er af Nationalmuseet erklæret for bevaringsværdigt, og museet har derfor overtaget ansvaret for vedligeholdelsen og pasningen af gravstedet.
Anders Nielsen havde fortjent et lignende gravsted, men det, tror jeg ikke, han gik så højt op i. Han var en bonde med begge ben plantet i dansk muld, og hans tanker var hos den danske landmand, der skulle kunne virke under de bedst mulige vilkår. Hans hele virke var i den forbindelse enestående, så var det ikke på tide at få anbragt mindeanlægget i en ramme, hvorfra hans store indsats kan formidles og æres.
Det vil være grænseoverskridende for al anstændighed og en skændsel, hvis ikke Skanderborg byråd får bragt orden i denne sag hurtigst muligt.