Skål for en drikkevandsbeskyttelse: Ingen plads til faglighed
Den har været i gang længe, valgkampen. Men i går blev den endnu mere tydelig, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen poserede med sin »Minister for drikkevand«-kasket. En kasket han har fået af præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Ministeren har ligesom statsministeren og resten af regeringen for længst indset, at det bliver den grønne dagsorden og klimadebatten, der bliver omdrejningspunktet for det kommende folketingsvalg.
DET BETYDER SAMTIDIG, at det bliver en følelsesladet omgang. Skål for en drikkevandsbeskyttelse, der ikke er et fagligt belæg for at skærpe. Den beskyttelse, der allerede ligger i verdens skrappeste kemi-godkendelsessystem, der er miljøministerens egen, og i de 25 meters zoner omkring boringerne, behøver fagligt set ingen assistance i form af et sprøjteforbud.
MEN REGERINGEN BEHØVER assistance fra den populære miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for at vinde valget. Han er regeringens næstmest populære person med ministerbil hos vælgerne. Dette skal holdes op imod forgængeren, som blev latterliggjort i vide dele af pressen, og som stort set alle andre end hans eget bagland i Vestjylland ikke brød sig voldsomt meget om. I hvert fald lå han altid i bunden på folkets ministerbarometer. Retfærdigt eller ej. Den slags tæller på Christiansborg. Særligt i et valgår.
MED GÅRDSDAGENS SPRØJTEFORBUD høster den nuværende miljø- og fødevareminister garanteret mere popularitet. At det sker på et ikke-fagligt grundlag, er der ikke en kat uden for landbruget, der interesserer sig for. Det gælder ikke mindst i politiske kredse. Her handler det om at udvise handlekraft og om at imødekomme folkestemninger. Uanset disse er båret af følelser og frygt. Det er simpelthen underordnet. Kan man lukke drikkevandsflanken i et valgår, gør man det.
KAN MAN OVENI købet også skubbe en stadig mere populær minister ind i klima- og miljødebatten, betyder faglighed ikke det mindste. Det er da heller ikke muligt at tvinge så meget som ét fagligt belæg ud af Venstres minister og ordfører for, hvorfor sprøjteforbuddet nu bliver en realitet.
NATURLIGVIS SKAL MAN fra landbrugets faglige organisationer påpege den manglende faglighed i sprøjteforbuddet. Men også her ved man naturligvis godt, hvilken vej vinden blæser. Det er ikke faglighedens. Slet ikke i et valgår. Og slet ikke når emnet er danskernes drikkevand. Den kamp kan simpelthen ikke vindes i den danske offentlighed med faglige argumenter. Og enhver landmand kan roligt indstille sig på, at der kommer mere af samme skuffe. Miljø- og klima er nutidens politiske kampplads, og den politiker, der opgiver slaget her, taber.
