Spændende grødeskæringsforsøg: Men knivskarp aftale er påkrævet
DET ER AFGJORT et spændende forsøg, som man nu ønsker at gennemføre i den vestfynske kommune Assens. Her har en lokal vandløbskonsulent fået den lyse idé, at forskellige metoder til grødeskæring skal afprøves over en fire-årig periode. Erfaringerne herfra skal i sidste ende komme natur, vandmiljø og landmænd i hele landet til gode.
IKKE FÆRRE END 160 lodsejere er inviteret til informationsmøde den 9. januar, som vi kan fortælle i dagens avis. For at kunne gennemføre afprøvningen er det nemlig nødvendigt, at de berørte lodsejere accepterer, at der sker ændringer i vedligeholdelsesproceduren. Den sag må den enkelte lodsejere gøre op med sig selv. Landbruget bakker via promilleafgiftsfonden projektet økonomisk op, såfremt det bliver en realitet.
HELE FIRE MILLIONER kroner spytter landbruget i forsøgsprojektet. Og de penge kan vise sig at være rigtigt godt givet ud. For grødeskæringskonflikterne rundt i landets kommuner har længe været som letantændeligt, tørt krudt. Nu kan der måske gydes lidt vand på krudttønden, om man vil.
MEN, OG DET er dæleme vigtigt at holde fast i, det er altså juraen, der skal råde her. Vi kan levende forestille os, at der vil være dele af et sådant grødeskæringsprojekt, der vil blive taget imod med kyshånd af folk, der for alle midler vil have mere forsumpning, fordi de føler, at der er til gavn for naturen. Den holdning er de velkommen til at have. Men det må aldrig ske på bekostning af lodsejernes juridiske rettigheder.
DER ER DESVÆRRE talrige eksempler på, at lodsejere, som i god tro har lagt arealer ud til natur i en periode, efterfølgende har skullet kæmpe en ulige kamp for at få deres jord tilbage i drift igen. Set i det lys kan det at gå på kompromis med grødeskæring i en periode være at lege med ilden. For skal man til at kæmpe for sin ret til at komme tilbage til den tidligere vedligeholdelsesprocedure igen, når det fire-årige forsøg er gået, var det måske bedre at lade være.
VI VED SÅLEDES, at det af nogle vil blive udskreget som grådighed fra landbruget side, hvis man om fire år står som lodsejere og insisterer på, at vandløbsvedligeholdelsen igen skal tilbage og tjene afvandingsforhold fremfor tilgroning. Inden man indgår en aftale, bør man derfor sikre sig på alle ledder og kanter, at man ikke falder i en sådan fælde. Derfor bør forsøgsaftalen i Assens tage højde for lige netop dette aspekt. Gøres det, er forsøget bestemt spændende.
