Herhjemme vækker det europæiske bondeoprør ikke megen opmærksomhed. Højest en note i dagbladene bliver det til. Eller nogle sekunder i et tv-telegram. Der er heller ikke optræk til det store oprør herhjemme. En bus med danske sympatisører. Måske to, kommer til at trille fra Sønderjylland til Tyskland den 22. oktober, når de tyske landmænd aktionerer. Det er alt. Ingen traktorer. Ingen brandtaler. Intet oprør.
DER SKER TING og sager i vores nærmeste nabolande. Bønderne er på barrikaderne. Hollandske landmænd har nu tre gange i denne måned arrangeret massive traktordemonstrationer på gader og veje i det lille land med de 16 millioner mennesker.
HVAD ER DET så, de demonstrerer mod, vores hollandske landmandskolleger. Jo, de skal nu til at drive landbrug nogenlunde efter miljøregler, som deres danske kolleger har skullet det i årtier. Den behandling vil de hollandske landmænd ikke finde sig i. Og de truer nu med, at konflikten optrappes, hvis ikke f.eks. miljømyndighederne kommer med andet end beregninger, som ifølge landbruget ikke holder vand, og som får politikerne til at føre en landbrugs- og miljøpolitik baseret på løgne og følelser.
KONFLIKTEN I HOLLAND er ikke enestående. De franske bønder er ligeledes på barrikaderne. Det gælder også i Belgien. Og i Tyskland vil tusinder, måske titusinder, af landmænd demonstrere deres utilfredshed med den behandling, som politikere, myndigheder, presse og aktivister giver dem. De har fået nok af at producere sunde fødevarer til ingen penge og blive kritiseret for det året rundt.
HERHJEMME VÆKKER DET europæiske bondeoprør ikke megen opmærksomhed. Højest en note i dagbladene bliver det til. Eller nogle sekunder i et tv-telegram. Der er heller ikke optræk til det store oprør herhjemme. En bus med danske sympatisører. Måske to, kommer til at trille fra Sønderjylland til Tyskland den 22. oktober, når de tyske landmænd aktionerer. Det er alt. Ingen traktorer. Ingen brandtaler. Intet oprør.
NOGEN STOLT OPRØRSTRADITION har vi da heller ikke i Danmark. I vores konsensussamfund har vi ikke for vane at gå på barrikaderne. Eller for at stoppe trafikken, som hollænderne, tyskerne, belgierne og franskmændene. Hvad der er den klogeste taktik at følge for den landmand, der gerne vil drive sit landbrug i fremtiden, ved vi ikke. Men det bliver ret synligt for enhver med interesse for området udstillet, hvad der skaber de bedste resultater – konsensus eller konflikt.
IFØLGE HOLLANDSKE MEDIER er nogle lokalpolitikere begyndt at bøje sig for bøndernes pres i Holland. Og undersøgelser viste omkring 1. oktober, da aktionerne begyndte, at op imod ni ud af ti hollændere uden for landbruget har en vis sympati for landmændenes aktioner. Om det fortsat er gældende, ved vi ikke. Men tidens landbrugsaktioner i Europa vil nådesløst vise os, om konfliktens vej er vejen til indflydelse på fremtiden, eller om det er den danske model, der høster de bedste resultater for landbrugserhvervet.