Store bevillinger til fremtidens digitale landbrug

- Grøn omstilling og digital omstilling er landbrugets siamesiske tvillinger, og i de kommende år skal vi forberede os på meget mere teknologi på markerne, i maskinerne og i luften. Alle de nye digitale opfindelser skal gøre det muligt at producere mere effektivt, miljøvenligt og klimaneutralt. Problemet er, at det smarte udstyr ikke er særligt smart, hvis det ikke kan tale det samme sprog, og landmanden ikke kan koble data. Det er vores helt store udfordring. Hvordan får vi mest mulig værdi ud af en hastigt voksende mængde af data?, siger Claus Aage Grøn Sørensen, professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet.

Han skal fra dansk side stå i spidsen for i alt tre store EU-projekter, hvor universiteter og virksomheder i fællesskab skal udvikle løsninger til landbrugets fremtidige digitale infrastruktur.

En sværm af droner over marken

Et af de tre nye EU-projekter handler om droner, som forventes at komme til at spille en markant rolle i landbrugets fulde digitalisering. De kan sende informationer til landmanden fra hvert et hjørne af marken om afgrødeudvikling, vandingsbehov og sygdomsudbrud. Men de kan endnu ikke tale effektivt sammen, og de fungerer heller ikke optimalt i samspillet med de mange andre enheder i landbruget.

- I dag har vi haft succes med at indfase enkeltteknologier. Det kan lade sig gøre at lade en drone overvåge marken. Men hvad gør vi, når vi har en hel sværm af droner, og de hver især fungerer autonomt? Og hvad gør vi, når de skal udveksle information i realtid med måske hundredvis af andre intelligente enheder, som vi ønsker at introducere i fremtidens landbrug? Det kræver, at vi har digitale platforme, der kan behandle de mange data ved hjælp af kunstig intelligens, siger Claus Aage Grøn Sørensen.  

Når professoren taler om fremtidens grønne og effektive landbrug, skal man derfor forestille sig, at det teknologiske udstyr kan tænke selv. Det kan for eksempel være, at landmanden definerer en opgave til dronerne. De skal ukrudtsbehandle mark nummer syv. Og så går de i gang. De venter ikke på, at nogen fodrer dem med data, men henter selv alle informationer om marken: Størrelse og facon, udvikling i afgrøder og bladareal samt ukrudtets artssammensætning og densitet. De har også information om vejret og kan derfor aflevere planteværnsmidlerne med meget stor nøjagtighed.

Droneprojektet hedder Spade, og er et samarbejde mellem 21 Europæiske partnere med en blanding af universiteter og virksomheder.  Forskerne arbejder i projektet med case-studier inden for husdyrbrug, skovdyrkning og afgrødeproduktion.  

Virkeligheden er bøvlet

I et andet projekt vil forskerne samle europæiske forskere og virksomheder fra hele verden, der arbejder med biobaserede løsninger i et omfattende netværk.

- Det haster med at finde ud af, hvordan vi kan skabe en cirkulær bioøkonomi i landbruget, og det haster med at få de teknologier, vi lykkes med i laboratorierne ført ud i stor skala i virkeligheden, siger han.

For eksempel er Danmark et af de første lande, der har kommercialiseret en teknologi til at uddrage protein fra græs. For få år siden var det noget forskerne arbejdede med i deres laboratorier. I dag er metoden implementeret i en vestjysk foderstofvirksomhed. Men ikke uden problemer, forklarer Claus Aage Grøn Sørensen:

- Virkeligheden er altid mere stokastisk, end vi regner med. I det konkrete eksempel skal græsset for eksempel høstes på et meget præcist tidspunkt i dets vækstcyklus, og tiden fra høst til anlæg må ikke være for lang. Der er også nogle økonomiske udfordringer med det kostbare maskineri, som skal køre i et kontinuerligt flow for at være rentabelt, siger han og fortsætter:

- Og her mangler vi viden om, hvordan vi optimerer produktiviteten. Kan vi i fællesskab udvikle nye, digitale teknologier, der kan hjælpe os med at øge genanvendelsen af landbrugets biologiske resurser? Og kan vi sikre os, at alle teknologier bliver faset ind i vores nuværende system for biomasse på en måde der er bæredygtig?