Rekordhøje oksekødspriser kan give danske fordele
Prisen på oksekød, med over 7 amerikanske dollar pr. kg, er den højeste nogensinde. Efterspørgslen i Asien og faldende produktion i Vesten driver udviklingen. Danske producenter står med stærke kort, vurderer AgroMarkets.

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Verdensprisen på oksekød har for første gang rundet 7 amerikanske dollar pr. kg, – svarende til omkring 49 danske kroner.
Ifølge Verdensbanken er priserne steget fem måneder i træk og ligger nu 17 procent højere end sidste år.
Det oplyser Søren Grønborg, der er råvarespecialist hos AgroMarkets.
Han forklarer, at årsagen er lavere produktion i blandt andet Europa og USA, samt stigende efterspørgsel i Asien.
Ifølge AgroMarkets kan det forventes, at denne udvikling vil præge markedet de næste fem år i en situation, hvor Brasilien har indtaget rollen som verdens største eksportør, mens Kina er den største importør.
- Virksomheder, der kan navigere i den nuværende markedsvolatilitet og drage fordel af gunstige forhold, vil stå stærkt, siger RaboResearchs senioranalytiker Angus Gidley-Baird ifølge AgroMarkets, som vurdere, at danske kvægproducenter kan drage fordel af de høje priser og den stærke efterspørgsel på kvalitetsoksekød i eksportmarkedet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































