Mælkepriser røg et lille nyk op

Foto: Colourbox
Den globale mejeribørs Global Dairy Trade (GDT) på New Zealand bød på mindre prisstigninger, da den afholdt auktion tirsdag.
De samlede prisstigninger blev 0,6 procent.
Dog springer især prisen for kærnemælkspulver i øjnene, da der her var tale om en stigning på samlet set 4,7 procent til en gennemsnitspris på 2.979 amerikanske dollars pr. ton.
I den anden ende af spektret var der tale om et fald på 1,9 procent for smørindekset, hvor gennemsnitsprisen landede på 4.725 dollars pr. ton, og derudover faldt laktoseindekset med 0,8 procent.
Mælkefedtindekset (AMF), cheddarindekset (ched), skummetmælkspulverindekset (SMP) og sødmælkspulver steg med henholdsvis 1,8, 1,8, 1,7 og 0,1 procent.
SWP (vallepulver) kom ikke på auktion denne gang