Arla underskriver kontrakt med nordirsk valleprotein-producent
Arla Foods har underskrevet en kontrakt med et andet førende mejeriselskab, Dale Farm, om levering af valleproteinkoncentrat til Arlas globale ingrediensvirksomhed.

PR-foto: Arla
Nordirske Dale Farm vil samarbejde med Arla Foods om at levere valleproteinkoncentrat, der vil blive brugt som en ingrediens i modermælkserstatning og forbrugernes sundhedsingredienser.
Arla Foods Ingredients er en af verdens førende leverandører af raffinerede valleingredienser inden for spædbørns-, kliniske- og sportsernæring, sundhedsfødevarer og andre fødevarer og drikkevarer.
- Arla Foods Ingredients er meget glad for at have dette nye partnerskab med Dale Farm, og den mulighed det giver for at udvide vores forretning og derved tilføre værdi for vores landmandsejere. De to virksomheder deler en fælles vision om, hvordan man udvikler ingredienser af høj kvalitet til de globale markeder, hvilket gør det til et vigtigt næste skridt i vores voksende ingrediensvirksomhed, lyder det fra Povl Friis, værdikædedirektør i Arla Foods Ingredients.
- Dette partnerskab med Arla udgør en fremragende mulighed for at øge vores tilstedeværelse på det globale valleproteinmarked og vil tilføje værdi til vores forretning for vores landmandsejere, siger Chris McAlinden, Group Operations Director for Dale Farm.